3 grunde til at du stadigvæk har vomHvis du er en af dem, der spiser fornuftigt, dyrker din cardio og giver den gas med vægttræningen – men stadigvæk render rundt med flæsk på maven – så er du ikke alene. Der kan nemlig være mange årsager til, at mavefedtet ikke vil slippe; også selvom du aktivt gør en indsats for det.Desværre så er det ikke altid helt nemt at finde årsagen til det genstridige mavefedt – og det kan jo være, at der er flere ting, der spiller ind. I denne artikel tager vi et kig nogle af faldgruber, du skal være opmærksom på, når du vil af med vommen. 1) Du er for sent oppe Det er ret så væsentligt, at du får din søvn; både med hensyn til din træning og arbejdsindsats – men også hvis du vil minimere fedtlagringen på maven. Det viser sig nemlig, at der er korrelation mellem kort nattesøvn og øget indtag af kalorier. Løsningen er heldigvis relativt simpel; det handler blot om, at du prioriterer din søvn. Sørg for at du er afslappet inden sengetid, og at du får sovet 7-9 timer per nat. Det kan være en rigtigt god ide, at lave et fast sengeritual – særligt hvis du har problemer med at falde i søvn. 2) Du drikker for meget Der er ikke noget i vejen for at nyde en øl eller et glas vin en gang imellem, men det gør intet godt for dig eller din træning, at du går meget i byen. Alkohol bidrager med en masse kalorier, der er totalt ubrugelige – og som bidrager til et uhensigtsmæssigt kalorieoverskud. Dette kalorieoverskud giver dig mere fedt på kroppen, og sådan kører det hele i ring. Derudover så medfører alkohol også ofte tømmermænd, der fratager træningslysten og –evnen, giver lyst til junk food og nedsætter din testosterongproduktion. Det er i det hele taget ikke ret godt at krydre seriøs træning med utallige byture. 3) Du er for stresset Det er meget vigtigt, at du forstår at slappe af – både af hensyn til din træning, men også af hensyn til dit mentale helbred. Stress er rigtigt skidt for mange ting; ikke mindst din træning og figur. Stress kan nemlig medføre en øget appetit og emotional eating, og stress øger din produktion af kortisol. Hvis du har en stressende hverdag, så kan det være en god ide, at sætte tingene i system. Det skaber nemlig overblik, og det kan være med til at berolige dig. Ligeledes er det vigtigt, at du holder fast i dine prioriteringer, og accepterer at du ikke kan nå det hele. |