Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

3 gode grunde til at bruge vægtløftningssko

Det er blevet utroligt populært at dyrke vægtløftning, og derfor ser man også flere og flere i et par vægtløftningssko fra Adidas eller lignende mærker. Men, det er ikke kun i forbindelse med sportsgrenen vægtløftning, at et par solide vægtløftningssko hører sig til. For de fleste der træner, vil et par vægtløftningssko nemlig medvirke til øget styrke og mere muskelmasse.

Vægtløftningssko har en helt særlig udformning, og de selvsagt er designet til sportsgrenen vægtløftning, hvor man udfører øvelserne træk og stød. Når man træner vægtløftning, så udfører man uendeligt mange øvelser, der involverer en eller anden form for hugstilling: herunder benbøjninger (squat), stødvend (cleans) og træk (snatch).

Disse øvelser er meget krævende, og det er uhyre vigtigt, at bundpositionen er i orden, hvis man gerne vil excellere. Og det er netop her, at vægtløftningsskoen kommer ind i billedet – for den høje hæl har en helt central rolle i den perfekte bundposition. Men nok snak om det, her kommer 3 gode grunde til at bruge vægtløftningssko.

#1 Du sidder bedre i squat
Den højere hæl på et par vægtløftningssko kompenserer for manglende mobilitet i eksempelvis ankler og hofter, hvorfor mange oplever, at de nemmere kan sidde korrekt og oprejst i hugstillingen. Det betyder altså, at du nemmere vil kunne udføre et squat korrekt. Hvis du gerne vil have store, stærke ben – så er det imperativt at du arbejder seriøst med din squat, da det er den vigtigste øvelse i forbindelse med bentræningen (og måske den vigtigste øvelse overhovedet?).

#2 Du kan løfte mere
Der sker som regel to ting, når du udskifter løbe- eller kondiskoen med et par solide vægtløftningssko; du kommer nemmere i hug, og din topvægt i squat øges meget hurtigt. Det første har vi rundet, og nu kommer vi forbi nummer to.

Lad os sige, at du normalvis squatter i et par løbesko – så kan man sammenligne det lidt med, at du står og løfter vægte på et par skumfiduser. Den bløde sål på løbeskoen giver nemlig efter for vægten, og det bidrager til, at underlaget bliver meget ustabilt. Det er særligt uhensigtsmæssigt, når du gerne vil producere maksimal kraft (altså løfte mest mulig vægt). Et par vægtløftningssko har en solid og hård sål, der giver dig et optimalt grundlag at producere kraft fra – samtidig med at din teknik bliver mere regelmæssig, fordi underlaget ikke giver efter og skaber ændringer i dit bevægelsesmønster.

#3 Du mindsker risikoen for skader
I forlængelse af ovenstående, så giver vægtløftningssko dig muligheden for at indøve korrekt og konsistent teknik. Du løfter vægten fra et solidt underlag, din hugstilling er bedre og du løfter i det hele taget på en mere forsvarlig måde. Det mindsker risikoen for skader, og du kan se frem til en lang træningskarriere med tunge squats og store ben.
 
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: