3 myter om vegansk bodybuilding En nyere trend i træningsmiljøet er at flere og flere vælger at spise en vegansk kost. En lidt sjov udvikling taget i betragtning af hvordan det tidligere har været lidt et kendetegn for trænende at vælte sig i proteiner fra kød og mælk. Folk skal ikke høre et ondt fra mig for at prioritere dyrevelfærd og miljøhensyn – men når det så er sagt, så eksisterer der nogle sejlivede myter om vegansk bodybuilding. Og her tager vi fat på 3 af dem. 1. Protein fra planter er bedre end animalske proteiner Nogle veganere hævder at proteiner fra planter har en højere kvalitet end animalske proteiner. Faktisk forholder det sig lige omvendt. For hvor animalske proteinkilder som kød, fisk, æg og mejeriprodukter alle har et højt og komplet indhold af essentielle aminosyrer, så er dette ikke tilfældet for vegetabilske proteinkilder, der generelt har en dårligere aminosyrefordeling. De har altså generelt et lavere totalt indhold af essentielle aminosyrer, såvel som en mindre komplet fordeling. Derfor scorer så godt som alle vegetabilske kilder til protein, med undtagelse af soja, lavere på samtlige bedømmelses-indekser for proteinkvalitet, som PDCAAS, DIAAS og biologisk værdi. Helt isoleret set er planteproteiner altså ”dårligere” end animalske proteiner, også i forhold til muskelopbygning. 2. Man kan ikke få optimale resultater uden at spise kød Omvendt er der nogen der tror at man ikke kan opnå optimal muskelvækst uden at spise kød. Wrong. På trods af at muskler ret beset er kød, så kan man sagtens få dækket sit behov for protein uden at spise kød. Og det gælder særligt for de vegetarer, der også spiser æg, fisk eller mejeriprodukter. Men aminosyrer er nu engang aminosyrer, om de så kommer fra gris, ged eller grøntsag. Så kød er langt fra en nødvendighed for at bygge muskelmasse, omend det er en belejlig kilde til protein. Og det leder os til næste punkt. 3. Det er lige så let at dække sit proteinindtag på en plantebaseret kost … For selvom man godt kan få dækket sit proteinbehov på en plantebaseret kost, så kræver det lidt større anstrengelser, end når man også spiser proteinholdige animalske fødevarer. Dels udgør proteinindholdet generelt en lavere andel af det samlede næringsindhold, og dels er proteinkvaliteten dårligere mht. aminosyrefordeling (som beskrevet i punkt 1). Det betyder ikke kun at man skal være mere opmærksom på at spise nok protein, men også sørge for at spise mere varieret af vegetabilske proteinkilder, for at være ordentligt dækket ind med essentielle aminosyrer. Fx bør man sørge for at spise både bælgfrugter og kornprodukter – korn og kerner kompenserer nemlig for bælgfrugternes lave indhold af aminosyrerne methionin og cystein, hvor bælgfrugterne kan gøre op for det lave indhold af lysin i korn. Men det skal altså ikke forstås som at det ikke lade sig gøre at få sit proteinindtag dækket på en rent plantebaseret kost – det handler blot om at spise nok af bælgfrugter, ærter, kornprodukter, nødder mm. Og hvis det kniber, kan man jo altid supplere med et vegansk proteinpulver, såsom risprotein- eller ærteproteinpulver. Sværere behøver man heller ikke gøre det. (1) Paul B. Pencharz, Rajavel Elango, Robert R. Wolfe. Recent developments in understanding protein needs - How much and what kind should we eat? 2016. Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism, 10.1139/apnm-2015-0549 (2) Schaafsma G. The protein digestibility-corrected amino acid score. J Nutr. 2000 Jul;130(7):1865S-7S. Review. Af Nikolaj Bach Nielsen, Stud.Scient.Med og personlig træner Se vores bedste tilbud lige nu: Klik her |
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49
Kl. 9.00-15.00