Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

5 årsager til langvarig succes i træningslokalet

Vi nærmer os nytåret med hastige skridt, og vi kan som altid vente en massevandring til træningscentret. Men rigtigt mange falder fra, og det er en skam – for der er så mange positive ting forbundet med træning. Hvis du er en af dem, der har holdt ud i mange år, så fortjener du bestemt et klap på skulderen.

Der kan være mange grunde til, at folk falder fra deres træning; familielivet, stress på arbejdet og meget andet. Men her er det vigtigt, at man holder fast i sin prioritering af træningen – særligt når man har meget om ørene. Træning har nemlig (for mange) en terapeutisk effekt, og det er svært at slippe den følelse, når man først har oplevet det.

Men hvordan holder man fast i træningen, og hvilke faktorer skal man være bevidst om, når man gerne vil prioritere sin træning? Det kigger vi på i denne artikel.

Vær konsistent med din træning
Den er ret åbenlys, og det er også derfor, at den står som nummer et. Det er vigtigt, at du er konsistent med din træning – og at du prioriterer din træning. Gør det klart for dine venner, familie eller kæreste at træningen betyder noget for dig.

Sæt specifikke mål
Mange kører død i deres træning, fordi den ikke er udfordrende eller sjov længere. Det kan derfor være ekstremt givtigt, at du sætter dig nogle specifikke mål. Du behøver ikke drømme om at blive verdensmester; det kunne være noget så lavpraktisk som at øge din top i bænkpres med fem kilo.

Tag kampen op
Nøglen til mere muskelmasse er at flytte mere vægt til hver træning. Du har sikkert oplevet, at du tager i træningscentret på de samme dage, udfører de samme øvelser – og med de samme vægte. Det er den direkte vej til dårlig fremgang, og det skal du ændre på. Vælg nogle vægte der udfordrer dig, og tvinger dig til at tage kampen op mod kilogrammene.

Vær tålmodig
Det hele kan ikke gå ekstremt hurtigt – og slet ikke når vi taler om muskelmasse. Det tager tid at opbygge en fed fysik, og der er sjældent noget quick fix. Vær tålmodig med din træning, og sørg for at holde styr på din vægt, dine mål og dine træningsvægte. Det er værdifuld viden til de dage, hvor du føler at det hele er gået i stå.

Find en seriøs træningsmakker
Der er rigtigt mange fordele ved en god træningsmakker; særligt at du har nogle klare aftaler med din makker. Det kan være med til at få dig afsted på de hårde dage, og din træningsmakker kan presse dig på de dage, hvor du føler dig sløv. Den helt rigtige træningsmakker tager din træning til det næste niveau, og det kan være guld værd.
 
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: