5 ting du altid skal have i træningstasken![]() Hvis du har trænet i noget tid, og har læst nogle af artiklerne her på Bodyman – så har du allerede fuldstændigt styr på dine måltider og dit træningsprogram. Du sørger naturligvis også for at få varmet ordentligt op til træningen; og der bliver drukket rigeligt med vand under træning. Men der mangler altså noget; nemlig din træningstasken (og hvad der er i den). I dette indlæg kommer vi derfor med vores bud på, hvad der skal være i en veludstyret træningstaske – og vi kommer naturligvis med en lille begrundelse for, hvorfor du netop skal have dét i din træningstaske. #1 Vægtløftningssko Et par solide vægtløftningssko kan gøre underværker for din træning – og det er det perfekte fodtøj til tung squat og bænkpres. Vægtløftningssko giver dig nemlig et solidt underlag at producere kraft fra, og så hjælper den høje hæl til, at du sidder korrekt i hugstillinger. #2 Træningsbælte Det er langt fra alle, der får det optimale ud af et træningsbælte – og det hænger måske sammen med, at de fleste ikke ved hvordan det skal bruges. Et træningsbælte er en hjælp i din træning, og ikke noget du skal støtte dig ALT for meget op af. Træningsbæltet skal sidde til; men altså ikke spændes så hårdt ind som muligt. Det er ideen at du skal presse imod bæltet, md henblik på at øge bugtrykket og spændingen i mave samt lænd. #3 Stropper / straps Hvis du træner dødløft, rows og pullups regelmæssigt – så kan et par løftestropper (eller straps) være en kæmpe hjælp. De letter nemlig grebets opgave, og det giver dig mulighed for at fokusere endnu på den øvelse, du er ved at udføre. #4 Drikkedunk Det er utroligt vigtigt, at du får tilstrækkeligt med væske under træningen – da dehydrering har stor indflydelse på din præstation. Og hvilken nemmere måde at huske det på, end ved at have en ordentlig drikkedunk til rådighed. #5 Foamroller Hvis du endnu ikke har fået øjnene op for de positive egenskaber ved at bruge en foam roller, så er det vist på tide. Foam rolleren løsninger op dine muskler, og har lidt samme effekt som almindelig udstrækning. Regelmæssig brug af en foam roller kan gøre underværker for din bevægelighed og smidighed. Hvad har du altid i din træningstaske? |