Advarsel, dine muskler tager skade af styrketræning!![]() Heldigvis er kroppen rigtigt god til at reparere de skader der sker på musklerne, og endda bliver der repareret så meget at de har mulighed for at blive en lille smule større inden næste træningspas. De skader der sker på musklerne er nogle såkaldte mikrooverrivninger i de enkelte muskelceller. Når kroppen går i gang med den reparation bliver der udløst en masse signalstoffer, som er en af de væsentligste faktorer i forhold til at opbygge musklerne igen. For at optimere din restitution og kroppens reparation af cellerne er følgende punkter vigtige: 1) Spis godt med protein. Protein er med til at genopbygge skaderne på muskelvævet og sørge for den superkompensation der gør at de bliver større. 2) Kalorieoverskud. Det er nogle meget energikrævende processer at opbygge musklerne efter træningen, så hvis du kører hårdt på så husk at få nok at spise. 3) Få sovet nok! Ja, det er en vigtig del af restitutionen at få sovet igennem, så forsøg at ram nogle nogenlunde faste sengetider og f 7-8 timers søvn hver nat. 4) Hav en realistisk erkendelse af hvor meget træning du kan tolerere, og arbejd dig langsomt op til at kunne træne mere. Udover at du bliver stærkere, større og bedre teknisk (forhåbentlig) i løbet af din træningskarriere bliver du også mere tolerant overfor træning. Hvis du periodiserer din træning fornuftigt vil du kunne øge frekvensen, træne tungere og restituere hurtigere med årene. Hvis du har trænet 8 år kan du holde til meget mere træning end hvis du lige er startet. Pas derfor på med at kopiere andre folk bare fordi de er store og har trænet længe, det kan nemlig sagtens være at de kan tolerere meget mere træning end du kan. |