Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Er det dumt at springe morgenmaden over?

Er det dumt at springe morgenmaden over?

”Morgenmaden er dagens vigtigste måltid”, hører man ofte. Ligesom talemåden ”spis som en konge om morgenen, en baron til middag, og en tigger om aftenen”, nogen gange bliver brugt til at understrege vigtigheden af at spise morgenmad. Men er morgenmaden virkelig dagens vigtigste måltid?

Det korte svar er: Nej. Der er som sådan ikke noget magisk ved morgenmaden, og der er ikke ordentlig belæg for at sige at det skulle være vigtigere at spise om morgenen, end andre tider på dagen. Ganske vist findes der observationsstudier, der kan konstatere at morgenmadsspisere er sundere end folk der springer morgenmaden over. Men man kan ikke fastslå at det specifikt skyldes morgenmaden, ud fra et observationsstudie – årsagen kan lige så vel være at folk der spiser morgenmad generelt lever sundere, og er mindre stressede. Hvis det virkelig skulle være usundt at springe morgenmaden over, burde periodisk faste (aka intermittent fasting) hvor man faster i størstedelen af døgnet ikke have sundhedsgavnlige effekter på fx aldring og immunsystemet.
I bund og grund handler det om hvilket spisemønster, der bedst passer til én. Føler du at du får den bedste start på dagen med et solidt morgenmåltid, så spis endelig morgenmad! Men er du overhovedet ikke sulten om morgenen, og stresser og bekymrer dig om at nå at tvinge mad ned i gabet, så er det helt sikkert sundere at droppe morgenmaden, og spise senere på dagen.

Slutteligt skal det lige siges, at hvis man træner med henblik på at tage muskelmasse på, så kræver det at der ryger en del mad ned. Og så kan det selvfølgelig være lettere at få spist nok, hvis man starter dagen med at spise morgenmad. Her kan en stor smoothie med gryn, mælk, whey og frugt være en fin løsning for de småtspisende. Men det er udelukkende et spørgsmål om bekvemmelighed, og man sagtens spise tilsvarende mere mad senere på dagen, i stedet for. Det er det samlede kalorieindtag der er afgørende, og så er det langt mindre relevant hvornår man indtager kalorierne.

Skrevet af af Nikolaj Bach Nielsen, Stud. Scient. Med og personlig træner


Se vores bedste tilbud lige nu: Klik her
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: