Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder
Populært lige nu

Hvilken slankekur skal jeg vælge?

Hvilken slankekur skal jeg vælge?
Der er ikke mange ting der optager danskerne ligeså meget som slankekure og diverse moderne navne for udeladelse af farlige ting fra sin kostplan. Det har både været fedt, gluten, carbs, sukker, kød, mælkeprodukter og tilberedt mad der har været udskældt, og hvis vi skærer det hele fra ender vi med kun at må spise isterninger der er naturligt frosne. Det er der ikke meget næring i, og heldigvis er der lys forude i forbudstunnellen og det ser ud til at vi faktisk godt må krydre vores naturligt-frosne isterning med salt fra en flyvende enhjørning. Og hvis vi lytter til den lødige videnskab i stedet for damebladene så er der heldigvis en million milliard andre ting vi også gerne må krydre vores enhjørning med.

En relativt ny meta-analyse (1) har sammenlignet en række forskellige diæter og fundet ud af at det ikke er så vigtigt om man skærer i gluten, fedt, carbs eller voodoo, men at det er kalorieindtaget der afgør vægten. Er det særligt overraskende? Det burde det sådan set ikke være hvis ens primære kilde til viden er de videnskabelige journaler, men hvis man bliver bombarderet med hypede diæter, kostplaner fra stenalderen og råd fra ”eksperter” i Godnat Danmark, ja så kan man nemt få det indtryk at det er meget mere indviklet end det egentlig er.

Hvordan skal man så spise?
Spis varieret og spis noget du kan lide. Det er fint nok at have lidt tommelfingerregler såsom at få noget sundt fedt, proteiner nok og en god sjat grøntsager, men der er ikke ret meget ide i at gøre det mere kompliceret end det. Ovenstående burde være til at overskue for langt de fleste, og hvis man lever en sådan livsstil så burde der heller ikke blive behov for ”slankekure”. Det er aldrig de enkelte fødevarer der i sig selv er lort, men det er mængderne af fødevarer der samlede set kan udgøre et problem. Fremfor at lave mærkelige regler for sig selv og påstå mennesket er ”skabt” til visse diættyper så kan man passende begynde at spise lidt varieret uden for meget hokus pokus.

”Slankekure”
Det primære problem med slankekure er at det jo i ordets primære betydning er en midlertidig ændring. De fleste kan hurtigt tabe sig på en kedelig vandsuppe, men alle tager det hele på igen når de vender tilbage til deres livsstil. I stedet for supperkure, udrensningsbavl og intensive paleokure så kunne man lige overveje om ikke det var smartere at finde en livsstil som var til at holde ud i længden og som ikke primært bestod af forbud.

(1) Bradley, C., et al (2014), Comparison of Weight loss Among named Diet Programs in Overweight and Obese Adults, JAMA. 2014;312(9):923-933

 
Populært lige nu
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: