Sådan holder du dig sund med træning!![]() Ikke nok med at man bliver kønnere af at træne, man bliver også sundere og lever længere. Når nogen spørger hvorfor du bruger så lang tid i fitnesscenteret, så vis dem denne liste over de effekter tung styrketræning har på din krop: 1) Øget muskelmasse. Flere studier viser en klar sammenhæng mellem hvor længe man lever og hvor meget muskelmasse man har. 2) Dine knogler bliver stærkere. Knogledensiteten øges ved tung styrketræning, og det er noget af det der kan være med til at sikre dig at du ikke bare bliver gammel, men at du rent faktisk også kan bevæge dig frit rundt resten af livet. 3) Insulinfølsomheden bliver bedre. Du bliver bedre til selv at regulere dit blodsukker og sandsynligheden for at udvikle insulinresistens og type-2 diabetes bliver mindre. 4) Højere forbrænding. Dels vil den øgede muskelmasse automatisk gøre at du forbrænder mere, men selve træningen sørger også for at din forbrænding bliver øget. 5) Kolesterolniveauet bliver sænket. Det er nok ikke noget de fleste går så meget op i, men hvis man på sigt skal holde sig sund og rask, er det en af de småting der er rimeligt højt korrelerede med dårligdomme. 6) Risiko for hjerte- og karsygdomme bliver mindre. Ligesom med kolesteroltallet er det ikke noget man som ung og veltrænet går op i, og det er som sådan heller ikke vigtigt hvis man er ung og veltrænet, men det er altså en sundhedsgevinst der helt sikkert har en afgørende betydning senere hen i livet, og særligt hvis du fortsætter styrketræningen. 7) Konditionen bliver bedre. Ja, det er jo lidt et spørgsmål om hvordan man griber træningen an, men hvis man holder sine pauser rimeligt korte og køre nogle fullbody øvelser, så har det en positiv effekt på konditionen hvis man ellers ikke har en god kondition i forvejen. Hvis man gerne vil have yderligere fokus på dette, er en gang tabata som afslutning, et udmærket bud på en tidsbesparende måde at gøre det på. Hvad individet rent faktisk får ud af det, afhænger jo naturligvis af udgangspunktet. Hvis du er i rigtigt dårlig form vil du hurtigt opleve mærkbare forandringer, mens en tidligere gymnast ikke vil have de samme hurtige effekter, fordi niveauet fra start er meget højere. Hvis målet er at øge de forskellige sundhedsparametre vil det være smart at have fokus på både styrketræning og kondition, meget gerne noget intervaltræning hvor pulsen kommer helt op. Der er også flere studier der antyder at det er ret godt for dit mentale helbred, dit humør og dit selvværd, så det er altså bare med at komme i gang! Se vores bedste tilbud: Klik her |