Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Større arme med eccentrisk overload

Større arme med eccentrisk overload
Lets face it, der er mange der gerne vil have et par store guns. Det får nogle folk til at bruge enormt meget tid på diskopump, hvor de laver flere sæt til armene end benene. Andre kaster sig ud i specialiserede arm-cyklusser, der lover store arme på 8 uger eller lignende. Efter min mening er ingen af løsningerne holdbare. Der er ingen der får store arme på 8 uger, og hvis armene er den muskelgruppe man bruger mest tid på, bør man nok overveje om man ikke kunne investere sin træningsindsats bedre og smartere. En smart måde at opnå fremgang på, er at veksle mellem de værktøjer man kan bruge i sin træning, for at variere stimuli. I denne artikel skal vi se på en træningsmetode, der er særlig praktisk til armtræning, og som kan være med til at sikre fortsat muskelvækst til køllerne. Nemlig eccentrisk overload.
Det forholder sig sådan at muskler er stærkere i den eccentriske fase (sænkefasen), end de er i den koncentriske fase (løftefasen). Derfor kan det i perioder være et effektivt værktøj at have fokus på den eccentriske komponent, og udnytte at man her kan håndtere tungere vægte. Men hvordan fungerer det rent praktisk, hvis ens formåen i løftefasen ikke skal være begrænsningen? Man kan selvfølgelig lave pull ups hvor man hiver sig op med begge arme og kun sænker sig med den ene. Men det kan også gribes lidt mere praktisk an, ved at lave små ændringer i klassiske armøvelser:

Triceps: California Presses

California press er en variant af french press, hvor man har fokus på den eccentriske del af bevægelsen. Den udføres ved at man laver et eccentrisk french press, og langsomt sænker stangen til bag ved hovedet. Herefter laver man en pull over til brystet, og laver et close grip bænkpres tilbage i startpositionen. Dette er én gentagelse. Ved ikke at skulle lave den koncentriske fase i et frenchpress, men i stedet bænkpresser stangen op igen, muliggør man langt tungere vægt på stangen, da det nu er den eccentriske fase der er begrænsningen.

Biceps: Cheat Curl, med albuerne fremme

Stangen curles op med moderat brug af cheat – du skal ikke stå og lave ”kipping curls”, men nok cheat til at du kan have ekstra kg på stangen. Sidst i bevægelsen fører du albuerne frem foran kroppen. Når du så sænker stangen holder du albuerne fremme under hele sænkefasen. På den måde vil stangen jævnfør vægtstangsprincippet være tungere at løfte, og kombineret med de ekstra kg fra det koncentriske cheat er denne udførsel en rigtig effektiv måde at overloade bevægelsen i den eccentriske fase. Det er vigtigt du holder igen hele vejen ned, så 4 sekunders eccentrisk fase er ikke helt galt. Prøv det ad, og forvent lækre DOMS.

Skrevet af af Nikolaj Bach Nielsen, Stud. Scient. Med og personlig træner

Se vores bedste tilbud lige nu: Klik her
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: