Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Sådan undgår du at tage på hen over vinteren


Sommeren er slut og vi begynder at pakke os mere ind. Dagene bliver kortere, vejret mere vådt og det er som om, at man får ekstra behov for at hygge sig. Ind på sofaen og under tæppet… oooog så skal der måske også være noget lækkert at snacke med?

Mange bruger vinterhalvåret på bulking (det kan du læse mere om her), men det er ikke os alle der ser frem til at få ekstra sul på kroppen. Derfor har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du holde vægten i balance, når nu vi går ind i ’the season of cheat meals’.

1. Få styr på de våde varer

Hen over sommeren er der nok blevet til lidt ’skinny biches’, friskpresset juice og kold vand på de varme sommerdage. Traditionen tro indbyder de køligere måneder til nogle mere kaloriefyldte drikke, såsom varm kakao med flødeskum, rødvin og rigelige mængder alkohol til diverse julefrokoster.

Prøv at skifte kakaoen ud med te. Det er stadig varmt og hyggeligt og det behøver jo ikke være de kedelige te-breve der er på tilbud. Vælg f.eks. noget lækkert i en rigtig te-butik. Begræns dit alkoholforbrug, så det kun er i weekenden. Drik derudover et glas vand imellem hver genstand, så du ikke lapper alkohol i dig, fordi du er tørstig.

2. Drik masser af vand

Selvom temperaturen er faldet, så er dit behov for hydrering det ikke. Ofte kan man også føle sig (lækker)sulten og i virkeligheden så er man bare tørstig. Drik vand gerne 2-3 liter, da det også har en udrensende virkning. Undgå at blive dehydreret og hav altid en vandflaske med.

3. Få styr på dine carbs

Det er som om, at vinterhalvåret byder på alt for mange carbs, og hvis du ikke bulker kan du med fordel spare lidt på disse. Tænk bare på den klassiske julefrokosts hvide kartofler smurt ind i sukker og brød i lange baner. Det skal der selvfølgelig være plads til, men du kan med fordel skære lidt ned på brødet, risen og pastaen og springe på en masse af de lækre rodfrugter som årstiden byder på.

4. Lad være med at være en sukkergris

Vi hører det hele tiden… skær ned på sukkeret. Det er ikke altid helt let, og især omkring julen vil man virkelig gerne hygge sig med familien med lidt ekstra godter. Det hedder alt med måde. Spis et par brunkager, men tøm ikke hele kagedåsen. Er du bekymret for, om du får den kedeligste jul uden sukker, så lavede vi heldigvis en opskriftskalender sidste år, med 24 traditionelle julegodter,- blot i en lidt sundere udgave.

5. Lad ikke sofaen få overtaget

Når det er mørkt og koldt uden for, er det som om sofaen kan få et stramt tag omkring din bagdel, og den er ligeglad med, om du skulle have været oppe at træne. Du kan med fordel få dig en træningsmakker, så du har en aftale om at komme afsted. Træn mens det stadig er lyst. Det er som om hyggetrangen først kommer, når det begynder at blive mørkt. Alternativ kan du finde masser af tips og videoer på youtube til kortere HIIT workouts du kan lave derhjemme de dage, det er alt for koldt at tage af sted. 20 minutter kan også give sved på panden og forbrænde kalorier.
Lad ikke din julegave til dig selv være unødige kilo på badevægten. Plejer du at tage på hen over vinteren?

   
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: