Foam rolling - påvist mobiliseringseffekt uden styrketabFoam rolling er blevet en dille. I mange træningscentre kan man nærmest ikke sparke sig vej frem for folk, der ligger og roder rundt Trenden omkring såkaldt self-myofascial release (SMR) tager udgangspunkt i tre faktorer: 1) Det er mere priseffektivt at få folk at lave SMR end at udføre manuelt behandling på dem.2) Det er lettere at få folk til selv at lave SMR end at få dem til at strække ud. 3) De fleste personlige har ikke en klinisk uddannelse og vil derfor nødigt arbejde med at mobilisere klienter manuelt på grund af risikoen for at gøre skade og efterfølgende blive mødt af erstatningskrav. I lyset af SMRs popularitet kan det undre, at der ikke findes mere tilgængelig videnskab om emnet. For nyligt er der dog foretaget et studie, som undersøger hvordan foam rolling påvirker styrke og bevægeudslag (MacDonald et al., 2013). I studiet har man testet 11 fysisk aktive unge mænd for at undersøge effekten på styrke og range of motion (ROM) efter foam rolling. Man fandt, at foam rolling effektivt kunne øge ROM’en, uden at kompromittere styrken i benene. Det betyder at man opnår den ønskede mobilisering, men uden det tab af styrke som man f.eks. forbinder med udstrækning før styrketræning. Studiet er sammensat på en måde, der er meget sammenlignelig med, hvordan folk normalt udøver SMR i træningscentre, så overførbarheden burde være stor. Ufede ting ved studiet Studiet har dog en række problemer. Et af dem er, at den rækkefølge, forsøgspersonerne blev testet i,tilsyneladende ikke var tilfældig (såkaldt randomiseret**). Studiet ville også have været stærkere, hvis man havde lavet parallelle grupper, som bare lavede almindelig aktiv opvarmning og udstrækning i det samme tidsrum. Studiet viser jo, at der ingen tvivl er om, at man kan mobilisere medSMR, men altså ikke om man kan mobilisere ’bedre’ end man kan med almindelig bevægelighedstræning eller udstrækning. Hvad kan du bruge det til? Nu er der rent faktisk evidens for, at man opnår en mobiliseringseffekt med SMR og det endda uden at opleve det tab af styrke, som de fleste former for udstrækning forårsager. Forfatter: Poul Haacker - Personlig træner, ART practitioner og fysioterapeut Kilde: Træningsmagasinet 3.Udgave April 2013 **Dvs., at der kan i princippet være en systematisk fejl i studiet, som påvirker nogle af de test, hvor der blev målt efter styrke eller ROM. REFERENCER MacDonald, G. Z., Penney, M. D. H., Mullaley, M. E., Cuconato, A. L., Drake, C. D. J., Behm, D. G., & Button, D. C. (2013). An Acute Bout of Self-Myofascial Release Increases Range of Motion Without a Subsequent Decrease in Muscle Activation or Force. Journal of Strength and Conditioning Research / National Strength & Conditioning Association, 27(3), 812–821. doi:10.1519/JSC.0b013e31825c2bc1 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Se video med Foamroller ![]() |