Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Funktionel fanatisme - af Thomas Moberg / Foto: Lene Bruun

Denne artikel stammer fra Træningsmagasinet udgave 3.

Begrebet funktionel træning er populært som aldrig før, men hvad dækker begrebet over? Det er moderne at dyrke funktionel træning. Næsten uanset hvor man kigger hen, har folk travlt med at proklamere, at de træner funktionelt. Det giver anledning til nogle meget brede fortolkninger af begrebet funktionel træning.

Først og fremmest er det relevant at fastslå, hvad funktionel betyder. Funktionel; vedrører funktion, som virker hensigtsmæssigt. Umiddelbart giver det anledning til nogle brede fortolkninger af begrebet funktionel
træning – hvilket også er tilfældet. Oftest snakker man om funktionelle bevægelser i stedet for et fokus på øvelser. Altså bevægelser der minder om dem, vi bliver udsat for til dagligt. Definerer man funktionel træning sådan, vil barbell curls og cable flyes hurtigt fremstå som særdeles ikke-funktionelle. Men hvad med øvelser som squat, dødløft og bænkpres? Dødløft er ret ligetil: at løfte ting op fra jorden er noget, vi
ofte gør. Men hvor ofte smider vi 100 kilo på ryggen og går i bund for at derefter at squatte vægten op? Måske squatter du flere gange om ugen i træningscentret, men det gør det næppe til en hverdagsaktivitet.
På samme måde er de færreste kropsvægtsøvelser reelt funktionelle, selvom de ofte bliver udråbt til at være det. Er pullups funktionelt? Ja, hvis du falder ned i et to meter dybt hul. Ellers er øvelsen ret ubrugelig.
Udviser den stor styrke? Helt bestemt. Men er det funktionalitet? Det er at sætte tingene på spidsen, men det opridser, meget simpelt, hele humlen i debatten.

Vi har bedt en idrætsfysiolog  Christian Rosgaard, Cand. scient. i humanfysiologi v. Københanvs Universitet  og en vægtløfter  Søren Wahlgren, tidl. styrkeløfter. Nr. 2 til DM i vægtløftning 2012, 94-kg klassen. Tidligere slået rekorden i bænkpres med 177,5 kg  om at vurdere, hvad de mener, begrebet funktionel træning dækker over, i stedet for at forlænge listen med øvelser, der ikke er funktionelle. 

Christian mener:

Basalt set mener jeg, at funktionel træning er træning, der understøtter en bestemt funktion. Det kan være en sportsaktivitet eller en aktivitet, man udfører i dagligdagen. Den funktionelle træning er altså linket mellem styrketræning og det, en patient eller en sportsudøver skal ud og lave. Derfor kommer det også an på ens formål med træningen. Hvis man ønsker at blive større og mere muskuløs, ser jeg ingen grund
til at træne funktionelt; hvad skal man bruge det til? Hvis jeg vil have en stor brystmuskel, skal musklen arbejde, og her findes et hav af øvelser til netop dette formål. På samme måde giver det ikke mening for mig at tale om funktionel træning i forhold til velvære. De personer, der træner i et motionscenter for velværens skyld, sidder ofte på en motionscykel eller løber på et løbebånd. Hvis de ønsker at forbedre deres fysiske form og nedsætte risikoen f.eks.vis livsstilssygdomme, hvorfor har man så brug for funktionaliteten? Blot fordi træningen tjener et formål, gør det den ikke funktionel.

Hvis man derimod ønsker at blive bedre til at hoppe i forhold til f.eks. fodbold, vil jeg anbefale en atlet at implementere eksempelvis plyometrisk (plyometrisk træning er træning med øvelser, hvor der hurtigt skiftes retning. Eksempelvis springtræning, red.) træning. Man kan eventuelt begynde sin træning med at squatte, dernæst lave plyometrisk træning og til slut øve et decideret hop på fodboldbanen. Squattens bevægemønster er ikke sportsspecifikt, men den plyometriske træning og den faktiske aktivitet i form af hop, efterligner derimod sportens bevægemønster. I dette tilfælde vil den plyometriske træning, for mig, være funktionel. Og for en person som vil lette hverdagen og måske gøre det nemmere at bære sine indkøb hjem fra Netto, kunne denne implementere en basisøvelse i form af squat eller lunges, dernæst en mellem-øvelse, der ligner den aktivitet, vedkommende ønsker at blive bedre til, og så den specifikke aktivitet til sidst. Her ville den funktionelle øvelse være mellemøvelsen og kunne eksempelvis være farmer walk, da man her efterligner det at bære tunge indkøbsposer. Spørger du en anden fysiolog, ville vedkommende måske komme med et andet svar, men for mig bør funktionel træning ses i forhold til den aktivitet, men skal lave bagefter – altså træning, der understøtter en bestemt funktion.

Søren mener:

Funktionel træning er træning, der er rettet mod en specifik funktion. Uden en veldefineret funktion, giver det ikke mening at snakke om funktionalitet. Der hersker en opfattelse af, at eksempelvis squat og bænkpres er funktionelt; det er rigtigt, at basisøvelser er den bedste måde at styrke din krop på, og generelt er det kun godt at være så stærk som overhovedet muligt. Det har bare ingenting med funktionalitet at gøre. Hvis det kun handler om at blive så stærk som muligt må wrist curls være en utrolig funktionel øvelse. Hvornår har det sidst været dårligt at have stærke underarme? 

Derfor er det vigtigt at definere, hvilken funktion man træner og taler om, når man snakker funktionalitet. Ellers taler vi om en slags Batman-træning, hvor det handler om at være god til alt, hvilket også kan være godt, men det er bare ikke funktionalitet i mine øjne. Jeg mener derfor ikke, det giver mening at snakke om funktionel træning. Begrebet er efterhånden udvandet og virker mere som en undskyldning og retfærdiggørelse af, at man træner? Hvorfor er det mere rigtigt at træne ”funktionelt” frem for at træne for at blive god til bænkpres eller for at få store ben? Hvorfor står man ikke bare ved, man gerne vil have større muskler eller gerne vil være stærk? Jeg har altid trænet, fordi jeg fandt det sjovt at blive stærk og ligne en, der er stærk. 

Hvis man gerne vil implementere funktionelle elementer i sin træning, er der ikke et enkelt svar. I forhold til en sportsgren bør man analysere sin sport og finde frem til, hvad der kan hjælpe i forhold til den. Generelt mener jeg, at det altid er en kæmpe fordel i al sport at blive stærkere – at øge sin styrke er den nemmeste måde at blive bedre til sin sport på, hvis vi ser bort fra selve sporten. Snakker vi funktionalitet i hverdagen, er det relevant at analysere, hvilke ting man kan komme ud for i hverdagen. At løfte ting op fra jorden, som eksempelvis en sofa eller et køleskab er et godt eksempel. Her vil dødløft, barbell curls og farmer walk være oplagt at træne. Når du flytter en sofa eller køleskab, løfter du en ting op fra jorden (dødløft), som du så bærer i bøjede arme (barbell curls), hvorefter du bærer dette et stykke vej (farmer walk). Og ja, en øvelse som barbell curls er i mine øjne i den grad funktionel sammenlignet med eksempelvis pull-ups. Jeg har aldrig stået i en situation, hvor jeg har haft brug for at hive mig op i en stang, men jeg har ofte måttet bære noget med bøjede arme.

Tænk lidt over det.

Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: