Grunde til at du ikke ligner en, der løfter vægteVi kan lige så godt indse det; drømmen for de fleste er at ligne en hakket muskelmaskine, der er klar til at rive vægtstangen midtover. Det kræver masser af hårdt arbejde, sund kost og masser af søvn. Og selvom der findes masser af eksempler på velsmurte maskiner, der giver den gas i centret – og ligner en kampvogn – så er der endnu flere eksempler på folk, der ligner det stikmodsatte.Og hvordan kan det nu være? Jo, der kan naturligvis være mange forklaringer; eksempelvis at man er lige er begyndt at træne, at man har været skadet og meget mere. Men for de personer, der har brugt flere år i træningscentret, og stadigvæk ligner én, der har altid har rørt en vægt – der skal forklaringen findes andre steder. I denne artikel kommer vi med nogle bud på, hvorfor du ikke ligner én, der nogensinde har rørt en vægt. #1 Du glemmer helt at træne Ja, den er grum – men det er faktisk realiteten i mange træningscentre. Der bliver simpelthen brugt for lang tid på en vattet opvarmning, snak mellem sæt og manglende intensitet. Hvis du ikke er i besiddelse af den muskelmasse, du gerne vil have – så kan dette punkt måske være synderen. Så snart du sætter fødderne i træningscentret, der begynder din quest for muscle. Det er nu, at du skal udnytte dit solide indtag af sund mad, indkøbet af de rette kosttilskud – og ikke mindst de ni timers søvn, du fik i nat. Der er absolut intet galt med en god og fornuftig opvarmning, men det er styrketræningen, der giver adgang til de store og stærke muskler. Sørg for at få planlagt din træning, og at du træner hårdt nok. Hvis du er træt af at ligne en sofakartoffel, så kræver det hårdt arbejde. #2 Du skifter program konstant Eller hvad der er lige så galt; du har slet ikke noget program. Hvis du gerne vil øge din muskelmasse, så er der nogle ting, som skal være i orden. Du skal blandt andet sørge for, at din træning har en indlagt progression; altså at du kontinuerligt tilføjer mere vægt på stangen. Din krop er utroligt god til at tilpasse sig den stimulus du giver den (i form af træning), og derfor er det vigtigt, at du hele tiden udfordrer den. Hvis du allerede har et træningsprogram, så er det utroligt nemt, at indlægge fast progression; du beslutter dig simpelthen bare for, at øge alle øvelser i programmet med 2,5 kg pr uge. #3 Du har ikke besejret de basale øvelser Der er rigtigt mange, der prøver tale vigtigheden af øvelser som bænkpres, squat, dødløft og military press ned – men det er sikkert udelukkende grundet deres manglende styrke i førnævnte øvelser. Det er i al fald utroligt svært at finde en stor gut i træningscentret, der ikke også kan hive en tung vægt fra gulvet – eller presse en masse kilogram fra brystet. Disse øvelser er nemlig den direkte vej til stor styrke; og dermed mere muskelmasse. I starten af din træningskarriere er det utroligt dumt, at snyde dig selv for disse øvelser – særligt fordi bevægelserne går igen i rigtigt mange andre øvelser. Hvis du er vant til udelukkende at træne benpres eller leg-extensions i stedet for squat, så har du forfærdelig masse fremgang i både størrelse og styrke i vente. Få kyndig vejledning i de basale øvelser, og forbered dig på masser af fremgang. |