Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Hvad kan du bruge et træningsbælte til?


Der er mange ting, man skal tage hensyn til, når man først begynder på styrketræningen – og det kan være ret så forvirrende. Må man smide vægtene, må man snakke til de andre mens de løfter, må man curle i squat-stativet og meget andet. En af de ting man også skal forholde sig til, er hvorvidt man har brug for et træningsbælte – og hvilken funktion sådan et har.

I denne artikel tager vi derfor et velfortjent kig på træningsbælterne, og forhåbentligt bliver du klogere på, hvad sådan et kan bruges til.

Hvad bruger man et træningsbælte til?
Et træningsbælte minder ikke ret meget om et almindeligt bælte, og det er der naturligvis en årsag til. For hvor et almindeligt bælte bruges til at holde bukserne oppe, så bruges et træningsbælte til at øge det intra-abdominale tryk. Og hvad er det så? Jo, det er faktisk bare et smart begreb for noget så simpelt, som at spænde op i maven.

Det er nemlig en stor fordel at have et godt spænd i maven og lænden, når målet er at løfte tunge vægte – hvilket du hurtigt vil opdage, når du begynder eventyret i træningscentret. Det gode spænd i maven er med til at stabilisere din krop og rygsøjle, hvilket nedsætter risikoen for skader; samtidig med at du potentielt set udvikler mere kraft. Og det må siges at være en stor fordel.

Men som den vågne læser nok hurtigt regner ud, så er et træningsbælte ikke et noget man SKAL have, for det kan sagtens lade sig gøre, at holde et godt spænd i maven uden. Det kan dog være en stor hjælp, særligt hvis man er meget stærk.

Hvordan bruger man et træningsbælte?
De fleste begår den fejl, at de strammer deres træningsbælte alt for meget ind – for det er ikke hensigten med at bruge et bælte. Ideen er at du øger det intra-abdominale tryk; og hvordan gør du det?

Jo, det gør du naturligvis ved at spænde maven imod bæltet. Det nytter derfor ikke noget, at bæltet sidder så stramt, at der ikke er noget at spænde ud imod.

Hvem skal bruge et træningsbælte?
Der er som udgangspunkt ikke nogen, der skal bruge et træningsbælte – men det kan være en fornuftig tilføjelse for rigtigt mange. Det vigtigste er dog, at man lærer hvordan træningsbæltet skal bruges (jf. ovenstående). Ligeledes er det vigtigt, at man ikke anvender træningsbæltet alt for meget, da det kan føre til uhensigtsmæssig rekruttering af muskler eller uhensigtsmæssige bevægemønstre.

Løsning er dog relativt simpel, nemlig at du kun bruger dit træningsbælte, når du nærmer dig en hvis procent af dit maks. Det behøver ikke nødvendigvis være et fast tal, men det er blot for at eksemplificere, at du ikke behøver bruge dit træningsbælte, når du varmer op med 20 kilogram i squat. En god tommelfingerregel er at gemme træningsbæltet, indtil du nærmer dig 80-85 % af dit maks.

   
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: