Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder
Fedt - ven eller fjende

Mættet fedt ven eller fjende ?


Fedt er givetvis det mest misforståede, dæmoniserede og forherligede næringsstof der er. Det allermest debatterede emne inden for
fedt har alle dage været mættet fedt – navnlig hvorvidt det er sundt eller usundt. I den her artikel skal vi ud i afkrogene af
mættet fedt for at finde svar på det mættede fedts hemmeligheder og især hvad du skal spise for at holde dig stærk og sund.

Af Mikael Lenz Strube, Fødevareekspert, PhD-stud.

Mættet fedt – the basics
Allerførst en kort gennemgang af hvad mættet fedt er, og hvorledes det adskiller sig fra så meget andet fedt. Rent kemisk består det meste
af det fedt vi spiser af et glycerolmolekyle med tre fedtsyrer på. Det er i sammensætningen af fedtsyrerne, disse fedtstoffer adskiller
sig fra hinanden; særligt om disse er mættede eller umættede. At en fedtsyre er mættet betyder at den ikke har nogen dobbeltbindinger, i
modsætning til umættede fedtsyrer der netop har én eller flere dobbeltbindinger (enkelt- eller flerumættet fedt, henholdsvis).
At man kalder dem mættede eller umættede skyldes at man traditionelt har vurderet mængden af dobbeltbindinger ved at se hvor meget
jod eller brom man skulle tilsætte før olien var ’mæt’.

Disse fedtsyrer adskiller sig ren funktionelt ved at de kort sagt har forskellige former. Hvor den mættede fedtsyre er en nærmest lige kæde,
gør dobbeltbindingerne at kæden ’knækker’, og faktisk er de flerumættede fedtsyrer nærmest rullet op omkring sig selv. Det giver
anledning til en af de mere tydelige forskelle mellem fedtstoffer, nemlig at ved stuetemperatur er nogen af dem er faste og nogen af
dem er flydende. Det kommer sig af at de mættede fedtsyrer i kraft af deres lineære struktur har lettere ved at ligge i et stabilt og
systematisk lag, hvor kæderne pænt pakker sig ved siden af hinanden. De umættede fedtsyrer, derimod, de ligger ikke i et helt så ordnet
lag, fordi kæderne ikke er lige. Cellemembranerne, det beskyttende lag der omgiver alle vores celler, består stort set kun af fedt, og
det er blevet foreslået at det er en fordel at cellemembranen består af store mængder umættet fedt fordi den så er mere ’flydende’
og det så er lettere for næring og affald at kommer ind og ud.

Udover de forskellige mængder af dobbeltbindinger, adskiller fedtsyrer sig yderligere ved at have forskellige længder, det vil sige
hvor mange c-atomer der er i kæden. Kædelængden har indflydelse på de kemiske egenskaber – for eksempel er den meget mættede
kokosolie flydende ved omkring 24 grader på grund af meget korte kæder.

Overordnet set kommer det meste mættede fedt fra dyreriget, men det er ikke helt så sort og hvidt. Kokos- og palmeolie er
eksempler på planteolier der er særdeles rige på mættet fedt, og reelt består det meste dyrefedt af nogenlunde lige mængder
mættet og umættet fedt. 

Det dårlige ry
Mættet fedt fik sit første dårlige ry da en forsker ved navn Ancel Keys gav sig til at rejse verden rundt for at samle data på indtag
fedt og forekomst af hjerte/karsygdom. Han udgav efterfølgende sine resultater, hovedsageligt som et meget anvendt diagram
der viser en direkte sammenhæng mellem indtag af fedt og hjertesygdom i de enkelte lande. Hvad han dog ikke fik fortalt, var, at han
havde sorteret de lande hvor sammenhængen ikke fandtes, fra. Det fik efterhånden den amerikanske regering til at anbefale en
lav-fedt diæt til alle, noget der som bekendt ikke ligefrem har hjulpet på sundhedstilstanden derovre. Keys ledende
hypotese var også, at det var mættet fedt der var den store synder fordi det øgede det skadelige LDL kolesterol, og særligt dét
skulle befolkningen skære ned på. Det kom sig blandt andet af den observation at den amerikanske befolkning havde øget sit indtag
af kød og smør i en periode hvor forekomsten af f.eks. hjertesygdom var steget. Desværre blev indtaget af raffineret sukker, stivelse,
tobak, transfedt og energi samt det stigende fravær af fysisk aktivitet, ikke taget videre hensyn til, og ej heller blev det taget
så tungt at bedre medicin øgede den generelle levealder (alder er en stærk risikofaktor for hjertesygdom). Det blev fuldt op af en
række studier hvor man gav for eksempel mus, der jo ikke ligefrem er lavet til at leve af smør, store mængder mættet
fedt og konkluderede at det kunne de ikke tåle. Den generelle konsensus blev derfor at vi skulle spise flere kornprodukter
0g det fedt vi så måtte spise, skulle komme fra flydende planteolier.

Med evolutionsbiologiske briller på kan vi så sundre os over at det vi har spist mindst af (hvede er et par tusind år gammel og for eksempel
raffineret majsolie er ikke mere end 100 år gammelt) i vores 1-2 millioner år lange udviklingshistorie, tilsyneladende skulle være det vi har
bedst af.

Den nye forskning

Efter årevis med det glade budskab: ”fedt er slemt og mættet fedt er endnu slemmere”, begyndte der at dukke nye forskningsresultater
op fra store studier. Data fra eksempelvis ’Framingham Heart’-studiet og ’Nurses Health’- studiet, viser simpelthen at der ikke er nogen
særlig god grund til at tro at det samlede indtag af fedt skulle betyde noget for vores hjertesundhed. 1–4 Det er også blevet tilsvarende
tvivlsomt hvordan hele LDL- og HDL-kolesterol historien hænger sammen med hjertesygdom, blandt andet fordi der er flere størrelser
af LDL og de skadelige ’små’ varianter tilsyneladende snarere er en konsekvens af for mange kulhydrater.(5,6)

Værre endnu er at den rigtig skadelige LDLtype er den oxiderede version, og den oxidation er en konsekvens af frie radikaler fra for
eksempel rygning og ikke fordi man spiser meget fedt. Desuden lader det til mættet fedt øger det gode HDL - og så bliver det jo lige
pludselig svært at skyde skylden på mættet fedt. De nyeste teorier bygger på at hjertesygdom er mindre en konsekvens af indtag af
fedt, og mere en konsekvens af systemisk inflammation(7,8).

Med det sagt, så skal man huske på at der på trods af bombastiske overskrifter i nyhederne (fint illustreret af reaktionen på det nylige studie
fra Siri-Tarino4) ikke er grønt lys til at vælte sig i mættet fedt. Tværtimod er der overordnet en svag beskyttende effekt af at skifte sit
mættede fedt ud med flerumættet. Hvad der også er nogenlunde godt belyst er, at det ikke nytter noget at skifte sit mættede fedt ud
med kulhydrater- som der jo står i de officielle kostanbefalinger - fordi det tværtimod øger risikoen for hjertesygdom(.9) Og
oå er det jo altså også lidt svært at adskille de forskellige faktorer, særligt fordi et stort indtag af det ene uundgåeligt fører til et lavere
indtag af det andet. Hvis man fx lever af flæskesteg og flødesovs, er der mindre plads til fisk og grøntsager - og hvad er det så lige præcis
der har skylden hvis man går hen og bliver syg?

Det er også interessant hvordan f.eks. fedtsyrerne fra kokos opfører sig markant anderledes end dem fra for eksempel kød: de er nem-
lig kortere og derved lettere at opløse i vand. Derfor kan optages direkte uden at kroppen behøver at pakke dem ind i de sædvanlige
fedtbobler - og det betyder at de for det første brændes lettere af og for det andet kun har en begrænset effekt på LDL. Der findes oven
i købet flere befolkningsgrupper der nærmest ikke spiser andet end kokos, og de har ikke tilsyneladende ikke nogen forekomst af
hjertesygdom.(10,11)

Mættet fedt og træning

Nu er sundhed jo én ting - og hvordan man får store muskler er en helt anden. Noget der ofte sættes i forbindelse med fedtindtag, er
hvordan hormoner opfører sig. Høje mængder fedt (70E% i otte uger) lader til at have en negativ effekt på frit testosteron(12.)
40E% fra fedt (mest mættet) giver omkring 15% højere testosteron end 20%E(13), og en diæt på 40E% fra fedt (mest mættet)
gav omtrent 15% mere testosteron end 25%E.(14) Med det i mente måman antage at et forholdsvist højt indtag af
både total fedt og mættet fedt er fordelagtigt
for højere testosteron-niveauer.

Det bliver ofte antaget som problematisk at gå på meget høj-fedt diæter fordi det skulle være usundt, men det lader til at være både
ufarlige(15) og mindst lige så effektive som lavfedt diæter.(16) Desuden kan mennesker tilsyneladende sagtens klare sig nærmest uden
kulhydrater uden konsekvens for deres ydeevne – det kræver bare 3-4 ugers tilvænning.(17) For optimale resultatzer indenfor vægttræning
lader det dog til at være nødvendigt med kulhydrater.


LDL
Low-density lipoprotein, den indpakning
kroppen bruger til at transportere
fedt og kolesterol rundt i kroppen.
Høje niveauer i blodet er sædvanligvis
noget dårligt. Jo mindre LDL’en er, jo
mere skadelig er den, sandsynligvis
fordi den så lettere kommer ind gennem
blodårevæggen.


HDL
High density lipoprotein, den indpakning
kroppen bruger til at hente overskydende
kolesterol. Det anses som
værende godt at have høje niveauer
af HDL.


Oxideret LDL
En meget skadelig version af LDL der
opstår når fedtstof og kolesterol i LDL
er blevet beskadiget, for eksempel af
frie radikaler. Om det opstår i blodet
eller først inden i blodårevæggen er
ikke helt tydeligt.


Konklusion

Overordnet er fedt blevet dæmoniseret mere end det har fortjent, og særligt mættet fedt har fået skylden. Nyere forskning peger dog på at
den totale mængde fedt sandsynligvis er ligegyldig, og at mættet fedt ikke kan tage hele skylden for epidemien af hjertesygdom. Den
nuværende forskning på området anbefaler at man holder sit indtag af flerumættet fedt højt, og så må man tro at man kan slippe af sted
med en del mere mættet fedt hvis man samtidigt holder indtaget af planter og fisk højt. Man skal i hvert fald ikke skifte sit fedt ud med
kornprodukter, så meget er sikkert.

Kilde: TRÆNINGSMAGASINET 1.UDGAVE 
Forfatter: Mikael Lenz Strube, Fødevareekspert, PhD-stud.

Kilder
1. Hu, F. B. et al. Dietary fat intake and the risk of coronary heart disease in women.
The New England journal of medicine 337, 1491–9 (1997).
2. Hooper, L. Dietary fat intake and prevention of cardiovascular disease: systematic review. BMJ 322, 757–763 (2001).
3. Hooper, L. et al. Reduced or modified dietary fat for preventing cardiovascular disease. Cochrane database of
systematic reviews (Online) CD002137 (2011).at <http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21735388>
4. Siri-Tarino, P. W., Sun, Q., Hu, F. B. & Krauss, R. M. Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association
of saturated fat with cardiovascular disease. The American journal of clinical nutrition 91, 535–46 (2010).
5. Dreon, D. M., Fernstrom, H. A., Williams, P. T. & Krauss, R. M. LDL subclass patterns and lipoprotein response to a low-fat,
high-carbohydrate diet in women. Arteriosclerosis, thrombosis, and vascular biology 17, 707–14 (1997).
6. Wood, R. J. et al. Carbohydrate Restriction Alters Lipoprotein Metabolism by Modifying VLDL, LDL, and HDL
Subfraction Distribution and Size in Overweight Men. J. Nutr. 136, 384–389 (2006).
7. Danesh, J. Low grade inflammation and coronary heart disease: prospective study and updated meta-analyses.
BMJ 321, 199–204 (2000).
8. Danesh, J. et al. C-reactive protein and other circulating markers of inflammation in the prediction of coronary heart disease.
The New England journal of medicine 350, 1387–97 (2004).
9. Mensink, R. P., Zock, P. L., Kester, A. D. M. & Katan, M. B. Effects of dietary fatty acids and carbohydrates on the ratio of
serum total to HDL cholesterol and on serum lipids and apolipoproteins: a meta-analysis of 60 controlled trials.
The American journal of clinical nutrition 77, 1146–55 (2003).
10. Prior, I. A., Davidson, F., Salmond, C. E. & Czochanska, Z. Cholesterol, coconuts, and diet on
Polynesian atolls: a natural experiment: the Pukapuka and Tokelau island studies.
The American journal of clinical nutrition 34, 1552–61 (1981).
11. Lindeberg, S. & Lundh, B. Apparent absence of stroke and ischaemic heart disease in a traditional Melanesian island:
a clinical study in Kitava. Journal of internal medicine 233, 269–75 (1993).
12. Volek, J. S. et al. Effects of a high-fat diet on postabsorptive and postprandial testosterone responses to a fat-rich meal.
Metabolism: clinical and experimental 50, 1351–5 (2001).
13. Dorgan, J. F. et al. Effects of dietary fat and fiber on plasma and urine androgens and estrogens in men: a controlled
feeding study. The American journal of clinical nutrition 64, 850–5 (1996).
14. Hämäläinen, E., Adlercreutz, H., Puska, P. & Pietinen, P. Diet and serum sex hormones in healthy men.
Journal of steroid biochemistry 20, 459–64 (1984).
15. Bravata, D. M. et al. Efficacy and safety of low-carbohydrate diets: a systematic review. JAMA : the journal of the
American Medical Association 289, 1837–50 (2003).
16. Hession, M., Rolland, C., Kulkarni, U., Wise, A. & Broom, J. Systematic review of randomized controlled trials of
low-carbohydrate vs. low-fat/low-calorie diets in the management of obesity and its comorbidities.
Obesity reviews : an official journal of the International Association for the Study of Obesity 10, 36–50 (2009).
17. Phinney, S. D. Ketogenic diets and physical performance. Nutrition & metabolism 1, 2 (2004).

 
På Bodyman.dk kan du købe Fiskeolie
 
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: