Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Selvovervindelse gennem vægttræning - af Brian Henneberg Nielsen

Denne artikel stammer fra Træningsmagasinet udgave 4.

”Det store ved mennesket er, at han er en bro og ikke et mål. Mennesket er noget, der skal overvindes. Hvad har I gjort for at overvinde det?”

Ordene ovenfor kommer fra Zarathustras mund, hovedpersonen i den alt andet end almindelige bog, ’Således talte Zarathustra’, skrevet af den tyske filosof Nietzsche mellem 1883-1885. Ifølge Zarathustra må begrebet ’selvovervindelse’ stå centralt i livet hos ethvert menneske, der vil andet og mere end det gennemsnitlige. Og ser vi på de fleste, der træner med tunge vægte, er det netop dét, de vil: Noget andet end det almindelige. De vil være større og stærkere og i bedre form end flertallet, og netop derfor kan de med fordel hente inspiration i Zarathustras tanker om selvovervindelse. Ordet selvovervindelse skaber associationer til kamp, og det er netop kampen med vægtene, jeg her vil frem til.

Som vægttrænende har man et ambivalent forhold til vægtene. De er både ven og fjende, og således bør det også være. Grænsen mellem ven og fjende er indistinkt. 
Som Zarathustra siger: ”I sin ven skal man have sin bedste fjende. Du skal være ham nærmest med dit hjerte, når du er imod ham.” Du skal hade vægtene, for den kamp de udfordrer dig til, og elske dem for at gøre dig stærkere og hjælpe dig med selvovervindelsen gennem kampen. Centrale begreber i selvovervindelsen er vækst, forandring, selvkritik og selvforbedring. Begreber som enhver, der løfter vægte, kender til. I et vist omfang er man utilfreds med tingenes tilstand. Man ønsker at vokse og blive stærkere. Man vil forandre sig selv. Skabe sig selv om. Forbedre sig selv og derved overvinde den, man er i dag. Vægtene eksemplificerer denne kamp, der foregår både fysisk og mentalt. Kampen foregår mod en selv og ens svage sider, såsom dovenskab, frygt, usikkerhed, utålmodighed, inkompetence og ignorance. Og kampen foregår mod en ydre fjende: Vægtene. Vægttræning er en manifestation af selvovervindelse.

Selvovervindelsen har flere lag. Ved at arbejde hårdt for at blive bedre, større, stærkere og mere disciplineret, skaber man sig selv om til en endnu stærkere og mere værdifuld fjende. Næste gang, der skal løftes vægte, er man stærkere, og kampen mod en selv bliver endnu sværere. Selvovervindelse er derfor ikke en proces, der har et endegyldigt mål. Selvovervindelsen skaber et bedre selv, som så også skal overvindes. Livet er en konstant kamp for at blive et bedre selv, end man var i går, og den vægttrænende har på denne måde dedikeret sig selv til en uendelig proces af selvforbedring. En selvvalgt og veludført individuel evolution af selvet. Det der betyder noget, er transcendensen. Det, at man overskrider grænsen for almindelige menneskelige erfaringer, og skaber noget nyt og højerestående ud fra asken af det gamle.

Vejen til selvovervindelse er dog belagt med farer, og Zarathustra påpeger, at det i denne forbindelse er vigtigt at kunne skelne mellem had og foragt. Had indebærer en vis respekt og agtelse. Man er ikke ligeglad med det, man hader. Man bruger tid og kræfter på at hade. Vægtene er et eksempel på noget, man hader og derfor respekterer. Foragt er noget andet. Foragt er noget, man har for det, der ikke fortjener hverken kærlighed eller had. Det man er ligeglad med, og ikke gider bruge tid på. De farer, der står i vejen for selvovervindelsen, er det, der skal foragtes. Der findes ikke rigtigt brugbare ord på dansk til at forklare det uddybende, så jeg vil bruge de engelske ord: complacency og stasis. Complacency er en form for selvtilfredshed; en stille følelse og nydelse, ro og sikkerhed mens man er lykkeligt uvidende om potentielle farer eller defekter ved ens måde at leve på. Man er i det hele taget bare tilfreds med for lidt og tilfreds med tingenes tilstand. Stasis er en tilstand af stabilitet, hvor alle er lige, og hvor der ikke sker nogen forandring eller evolution på nogen måde. Zarathustra kalder denne form for stasis- og complacency-mennesker for ’De sidste mennesker’. Dem, der ikke vil være en bro, men mener, at målet allerede er nået. For dem har Nietzsche kun foragt tilovers. Denne form for dekadence skal undgås. Man skal blive, man skal ikke bare være.

Vi kan nemlig alle blive trætte af denne kamp og længes mod ro og selvtilfredshed, men Nietzsche kalder denne trang for ”tyngdekraftens ånd”. Denne kraft vil trække os ned i selvtilfredsheden, og man må konstant kæmpe mod den. Løfte mod tyngden. Løfte sine vægte for ikke at blive trukket ned i dyndet af stasis og complacency. Den kraft, der holder en kørende, er viljen til magt. Viljen til magt over svagheden og dovenskaben i den menneskelige natur.

Man kan spørge sig selv, om det at løfte vægte og forbedre sin krop ikke er et noget snævert mål for tilværelsen, og om hele retorikken i denne artikel ikke er noget oppustet i forhold til, at det ’bare’ handler om at løfte vægte. Ville det ikke være bedre at fokusere på selvovervindelse i forhold til andre og mere altruistiske aspekter af ens person? Til det vil jeg svare to ting: For det første er min erfaring, at vægttræning ofte er et middel til langt større forandringer hos en person end blot de rent fysiske. Viljestyrke, mod, selvsikkerhed, selvdisciplin, tålmodighed og beslutsomhed er egenskaber som vægttræning ofte udvikler hos udøveren, og alene af denne grund er transcendens gennem vægttræning en fornuftig vej i livet. Derudover vil jeg slutte af med et Zarathustra citat, der på meget fornem vis påpeger, at det er fejlagtigt at gøre sig til dommer over, hvad andre vælger at dedikere deres liv til:

”Hellere intet vide, end vide mange ting halvt. Hellere være en nar på min egen grund, end vis på fremmed mening. Jeg - går på min grund: - hvad betyder det, om den er stor eller lille? Om den er sump eller himmel? En håndsbredde grund er mig nok: når blot den virkelig er bund og grund!”
 
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: