Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Farvel til sukkertrangen en gang for alle!

Vi ved godt vi ikke har godt af det, at det hverken gør noget godt for vores krop, tænder, hjerne og bestemt heller ikke vores talje!
Men alligevel kan det være svært at lade det være.

Det hvide sukker!

Chokoladebaren, drømmekagen, posen med vingummibamser eller det hvide brød lokker os gang på gang. Så de ellers gode intentioner om en sundere livsstil... 
Målet om at tabe 5 kg bliver gemt langt væk.

Vi ender i sukkerfælden og giver efter for vores cravings - Og hvorfor?
Hvorfor lokker marcipanbrødet mere end gulerodsstave?
Hvordan kan det være at chokoladeisen virker mere tiltalende end havregrøden?



 

- Mange af os ender ud i en afhængighed,der leder til overforbrug af det hvide søde stads – et misbrug der ofte leder til træthed, dårlige tænder, forringet hukommelse, overvægt og ikke mindst livsstilssygdomme som hjertekar ygedomme, diabetes etc.
 Men hvordan kommer vi ud af dette misbrug? Hvordan slipper vi af med de dårlige vaner og bliver fri for sukkermisbruget en gang for alle?
 - Er en ”kold tyrker” svaret? Du har sikkert prøvet det... ! Sagt stop! Efterfulgt af sætningen ”fra på mandag er det slut med sukker....”.
 Men desværre inden du får set dig om så er du faldet i fælden – Chokoladebaren røg ned i indkøbskurven på vej hjem fra arbejde – eller en venlig kollega havde muffins med til eftermiddagskaffen. Måske blev du overmandet af ”sulten” foran tv'et om aften, og ned røg der en bolle med pålægschokolade. Og så er man med ét tilbage i de dårlige vaner igen, hvor sukker er det hurtige fix når trætheden presser sig på, når maven knurrer af sult eller nå vi skal hygge!!
 
Så hvad skal der til for at vi kommer af med afhængigheden? 
 
 
 
- Rom blev ikke bygget på en dag og det gør en sund livsstil uden sukkerafhængighed heller ikke! Men følg disse ti simple råd, og så du er på rette vej mod et liv uden sukkercravings.


1.If you fail to plan, you plan to fail.    

Den største fejl som mange ofte begår i forsøget på at komme vores indre sukkerjunkie til livs, er manglende planlægning. Forstået på den måde at når du beslutter dig for ikke at hoppe på kagen om eftermiddagen på kontoret eller smutte forbi bageren på vej hjem ej heller nuppe en chokoladebar foran tv’et, så springer du faktisk nogle ”måltider” over.
Erstat dine dårlige mellemmåltider med fornuftige alternativer, således at sulten ikke overmander dig, og du må ty til usunde snacks. Sørg for du har måltider med til hele dagen. Hvis du er mæt er sandsynligheden for at falde i sukkerfælden mindre.
 
2.Stop rutsjeturen
 
Mad og snacks med et højt sukkerindhold sætter vores blodsukker op, for lynhurtigt at falde igen. Vi har alle prøvet det; Sukkerkicket der giver et hurtigt energiboost for derefter at efterlade dig træt, mut og endnu mere sulten end du var inden, du fik en stor portion sukker. Derfor, sørg for at holde blodsukkeret stabilt og sørg for at spise fornuftige mellemmåltider med jævne mellemrum. Så undgår du ”ulvetimen” hvor det eneste der holder dig i gang er mere sukker!
 
3.Spis dig mæt.
 
Proteiner mætter rigtig godt og rigtigt længe – og hvis maven er mæt, så er tankerne ikke på mad! Så sørg for at både hoved- og mellemmåltider bestå af en god del protein såsom magert kød/kylling/fisk, syrnede mælkeprodukter eller æg. Proteinpulver eller færdigblandede måltidserstaninger kan være et godt alternativ hvis man er på farten i længere tid, og ikke har mulighed for at opbevare mad i køleskabet.

Lad dig inspirere og få nye ideer til proteinrige måltider her.

                                              

4.Fyld op med fibre!
 
En anden måde at holde maven mæt på er et højt indhold af kostfibre i maven, og udover at mindske sulten, så sørger fibrene også for at rense ud i kroppen, og skille sig af med alle de affaldsstoffer vi har. Grove grøntsager, frugt, gryn og kerner er gode kilder til fibre, men en anden mulighed er også at tilføre din kost lidt ekstra i form af psyllium frø bedre kendt som husk-fibre. F.eks. i havregrød eller blandet i en smoothie.


                 

5.Sluk tørsten.
 
Sult og trøst – sender de samme signaler til hjernen, så oftest når du føler sult, lækkersult og har cravings, så er det rent faktisk fordi kroppen mangler væske. Så inden du kaster dig over chokoladekiksene, så stop op! Drik et stort glas vand, det vil hjælpe dig med at føle dig fyldt i maven, og sende signaler til hjernen om at du ikke har behov for mad/snacks. Du kan også vælge at drikke en kop te, f.eks. urte te med lakrid
srod eller kanel. Der er med til at stabilisere blodsukkeret og dæmpe sukker trangen.,



                


6.Op af sofaen. 

 Når vingummibamserne lokker, så er det på med løbeskoene og ud af dørene, gå en lang tur, løb intervaller eller smut en tur ned i dit lokale træningscenter og få tankerne væk fra de søde sager. Udover den åbenlyse grund at træning og motion flytter dit fokus, så frigiver træning også signalstoffet, dopamin, i hjernen. Dopamin gør os glade og tilfredse. Det samme gør chokoladen, så derfor skift slikket ud med løbeturen, og giv dig selv et mere kalorievenligt dopaminkick!
 
7.Sluk tv og vær opmærksom
 
De fleste af os er tilbøjelige til at falde for de sødesager de samme steder, i de samme situationer, dag ind og dag ud, så stop op og bryd vanerne. Prøv f.eks. at sluk tv’et, for det er nemt at køre det usunde ind når man sidder og glor på ligegyldige tv-programmer. Eller lav en regel om ikke at spise når du sidder ved computeren. Hvis vi søger for at holde fokus på vores måltider og snacks, og ikke er forstyrret af tv’et, computeren etc., så tænker vi også automatisk mere over de ting vi fylder os med, og derfor er det nemmere at stoppe os selv, inden at vi tømmer hele posen af Kims chips.
 
 
 

8.Rene bisser.
 
Ja det lyder måske lidt sjovt, men det lille tip er faktisk en suveræn måde at stoppe lysten til det hvide gift! I stedet for at gå i cirkler om slikskabet, så find tandbørsten frem og børst tænderne grundigt. Først og fremmest når du at stoppe op og tænke over, om du virkelig har behovet for at snacke. For det andet så er der bare ikke noget der smager særlig lækkert efter en omgang Colgate.
 
9.Sov godt!
 
En rigtig vigtig ting, mange af os glemmer og ofte nedprioriterer i vores vej til en sundere tilværelse, er nok søvn. Et underskud af søvn, gør os trætte og irritable, og undersøgelser viser at når vi ikke er udhvilet, ender vi med at spise op til 35 % mere, end hvis vi har fået nok søvn. Og det er ikke de sunde valg vi tager, men tværtimod de kalorietætte, kulhydrats- og fedthøje måltider vi griber efter!  Så i stedet for at lige at skulle se et afsnit af yndlingsserie om aften, så gør dig selv en tjeneste; kravl under dynen og få din tiltrængte søvn.
 
                                                

10. Alternativet er…                                                         
 
At sige farvel til det hvide gift, og afhængigheden, behøver ikke at være et farvel til lækre snacks og lidt luksus for ganen. I stedet for at proppe kroppen med ting vi ikke har godt af, er det i dag nemt at vælge de sunde alternativer, og gøre noget godt for os selv, samtidig med at vi føler at vi får en syndig godbid!
En sund livsstil er ikke ensbetydende med tør kylling og salatblade.

 
 
-Med disse råd har du forhåbentlig fået mod på, og lyst til at starte din sukker-rehab og sige ja tak til et liv uden en afhængighed, hvor bukserne også sidder bedre og energiniveauet er højere. Men husk; al begyndelse er svær, og de første 14 dage som ”sukkerfri” kan byde på hovedpine, træthed, og irritation. Men tro mig, det er det hele værd i det lange løb.


 
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: