Er honning bedre end sukker?
KOST

Er honning sundere end sukker?

Først og fremmest bør det nævnes at sukker er voldsomt dæmoniseret i fitnesskulturen, og nærmest beskrives som gift. Men i virkeligheden får sukker nok skylden for en masse ting, som i stedet kan tilskrives effekten af overspisning (at man spiser for mange kalorier). Hvorvidt honning er bedre end sukker, er et spørgsmål, der ofte debatteres i ernæringsverdenen. Begge disse sødestoffer har deres egne fordele og ulemper, og det afhænger i høj grad af ens personlige sundhedsmål og præferencer.


Er sukker forbudt?

Det er meget tvivlsomt at en begrænset mængde sukker i kosten er noget som helst problem, så længe det ikke leder til et for højt kalorieindtag. Så lad os nu droppe gift-retorikken. Sukker er ikke sundt, men det er heller ikke pr. definition usundt. Det afhænger af mængden.

Når det er sagt, så kan man godt betegne sukker som ”tomme kalorier”, i den forstand at det mætter meget lidt i forhold til kalorieindholdet, og pga. fraværet af mikronutrienter. Men gælder det også for honning?



Er honning bedre end sukker?

Nej – honning har tilsyneladende flere sundhedsfremmende effekter, på trods af det næsten kun består af sukker. For derudover har honning også et højt indhold af polyfenoler, hvoraf de såkaldte flavonoider ser ud til at være særlig interessante i forhold til sundhed. Således har honning antibakterielle, antioxidative og immunfremmende effekter, der sandsynligvis skal tilskrives flavonoiderne. Ligeledes ser indtag af honning ud til at have en positiv effekt på blodsukkerreguleringen, på trods af sit høje indhold af sukker.

Og nu må I undskylde mig for at lave en ”Videnskab.dk” (I ved, at alt sundhedsjournalistik skal perspektiveres til cancer), men honning ser også ud til at have lovende egenskaber i forhold til kræftbehandling. Således har den new zealandske manuka honning blandt andet vist sig at kunne sænke tumorvækst af malignt melanom i mus med 33% - og 66 % når det blev givet i kombination med konventionel kemoterapi. Ligeledes nedregulerede manuka honning ekspressionen af gener der gør cancercellerne mere overlevelsesdygtige. Dette er interessant da sukker ellers normalt er den foretrukne energikilde for de fleste tumorer. Næste skridt for medicinalindustrien er jo så at identificere den virksomme komponent i honningen, og undersøge hvorvidt den kan anvendes i et lægemiddel (1).

Af Nikolaj Bach Nielsen, Stud. Scient. Med og personlig træner

Opsummering

  1. Honning er bestemt en ”sund” madvare i passende mængder – og desuden et glimrende eksempel på at en fødevare ikke behøver at være usund, bare fordi den har et højt indhold af sukker. Man bliver nødt til at se på hele fødevaren – eller endnu bedre, på hele den samlede kost.
  2. Om honning er bedre end sukker, afhænger altså af konteksten og mængden. Hvis du leder efter et naturligt sødemiddel med nogle ekstra sundhedsmæssige fordele, kan honning være et godt valg, men det bør stadig bruges med måde. Hvis du ønsker at reducere dit sukkerindtag af sundhedsmæssige årsager, er det vigtigt at begrænse både honning og sukker i din kost og overveje sunde alternativer som stevia eller erythritol. Endelig er det bedst at konsultere en ernæringsekspert eller sundhedspersonale for at få personlig rådgivning baseret på dine specifikke behov og mål.
  3. Fernandez-Cabezudo MJ, El-Kharrag R, Torab F, et al. Intravenous administration of manuka honey inhibits tumor growth and improves host survival when used in combination with chemotherapy in a melanoma mouse model. 2013 (2). Ahmed S, Othman NH. Honey as a potential natural anticancer agent: A review of its mechanisms. 2013 (2). Eteraf-Oskouei T, Najafi M. Traditional and modern uses of natural honey in human diseases: A review. 2013 (3). Jaganathan SK, Mandal M. Antiproliferativeeffects of honey and of its polyphenols: A review.
Populære produkter med sukkererstatninger
+ 1 variant
199 kr
Køb
Køb
7%
+ 5 varianter
429 kr
459 kr
Køb
Køb
25%
+ 9 varianter
157 kr
210 kr
Køb
Køb
+ 9 varianter
19 kr
Køb
Køb