Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Farmers walk, en undervurderet øvelse


For langt de fleste er farmers walk en af de øvelser man udmærket kender fra strongman konkurrencer, men som man aldrig rigtigt har lavet selv fordi det er lidt uklart hvad man egentlig får ud af det. Selve navnet kommer, ikke overraskende, af at øvelsen imiterer en landsmands gang med tunge ting i begge hænder, længe inden de nuværende landbrugsmaskiner gjorde deres indtog. Dette skal dog ikke forhindre os i at genoptage den udmærkede tradition med at gå et stykke vej med noget tungt i hænderne. Øvelsen er utroligt simpel og der er mange gode aspekter ved at udføre den regelmæssigt:

1) Kondition.

Noget af det der bliver presset mest er lungerne. Når hele kroppen bliver brugt enten statisk eller dynamisk stiller det høje krav til iltoptagelsen, og man mærker hurtigt at øvelsen er rigtigt god til at forbedre konditionen på relativt kort tid.

2) Variation.

Der kan varieres både i forhold til den vægt man løfter, den distance man går, de pauser man holder mellem sættene eller antallet af sæt man laver i et workout. I de almindelige fitnesscentre vil det mest oplagte valg være håndvægte, men det vil også være rigeligt til at man kan blive presset. Hvis man synes det er en begrænsning er det heldigvis nemt at skrue på et af de andre parametre for at øge sværhedsgraden.

3) Hele kroppen bliver brugt.

Arme, grebsstyrke, core, ben, nakke og ryg er alle sammen ekstremt involverede i øvelsen, og de skrå mavemuskler er yderst aktive i forhold til at stabilisere kroppen. Det er meget få øvelser der kommer op på siden af farmers walk i forhold til aktivering af hele kroppen.

4) Funktionalitet.

Dette er som oftest et fy-ord, men lige i forhold til farmers walk er det en ret god betegnelse. Det at kunne løfte tunge vægte over en given distance, er ligesom at købe ind, bare med ekstra gains.



Alt i alt er det altså en god og kompleks øvelse der egner sig godt til mange ting. Brug den evt som finisher i dit program for at få pulsen op og få forbedret din fysik på mange måder.

   
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: