De 5 bedste madvarer for muskelmasseDer findes uendeligt mange fødevarer, så det er måske ikke helt rimeligt at udvælge de fem bedste – men vi gør nu et forsøg alligevel. Hvis du kun måtte spise fem forskellige fødevarer resten af livet, hvad ville du så vælge? Du ville formentlige vælge fødevarer, der kan hjælpe dig til at restituere og opbygge muskelmasse bedst muligt – særligt hvis målet er at blive større og stærkere.Med andre ord ville du lede efter fødevarer med:
1. Laks. Fisken (og måske fødevaren) over dem alle. Laksen har et naturligt indhold af omega-3 fedtsyrer, og er sprængfyldt med protein. Det er en vinderkombination for muskelmasse, og samtidig er mæthedsfornemmelsen i top. Laks kan tilberedes på mange forskellige måder, og så har laks et naturligt indhold af vitaminer og mineraler. 2. Mandler. Vi har nævnt de famøse mandler før, men de får også en plads på denne liste. Mandler er bodybuildernes og atleternes yndlingssnack, da de indeholder protein, vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. 3. Æg. Endnu en dobbeltgænger fra vores liste over 6 madvarer du altid skal have på lager. Æg kan laves på tusind forskellige måder, og så indeholder æg alle de essentielle byggesten til dine muskler; protein, fedt, vitaminer og mineraler. 4. Kartofler. En overset madvare, der (hos nogle personer) har et lidt blakket ry. Men, kartoflen er fuld af vitaminer, fibre og phytokemikalier. Kartofler er en glimrende kilde til kulhydrater, mætter meget og så er de tilmed billige. 5. Banan. Den er kåret som verdens mest praktiske frugt, og så spises den i træningscentre over hele landet. Bananen er en super frugt for bodybuildere, atleter og udøvere grundet indholdet af kulhydrater og kalium, der kan bidrage til bedre muskelfunktion og nedsat risiko for forhøjet blodtryk. |