Få større ben med disse tipsDet kan være ualmindeligt hårdt at træne ben – og det er for alvor under en grusom bentræning, at fårene bliver skilt fra bukkene. Det må ligeledes være derfor, at så mange fravælger bentræningen; det er for krævende. Men som du måske ved, så kan du ofte vurdere hvor god en øvelse er, på baggrund af hvor hård den er at udføre – og her vinder de fleste ben-øvelser altså over de fleste andre øvelser. Det er ligeledes et udtryk for, at du måske burde tillægge bentræningen rigtigt meget værdi.Det er heldigvis gået op for rigtigt mange, at et par store stænger ser godt ud – og ikke mindst, at det ser tosset ud med en enorm overkrop til en sølle underkrop. I denne artikel skal det derfor handle om bentræningen, og ikke mindst om hvordan du får et par store stolper. Giant-sets for muskelmasse En af de fede ting ved bentræning, som adskiller sig fra træning af resten af kroppen er, at man ofte kan presse sig ekstra meget under bentræningen. I øvelser som dødløft, rumænsk dødløft og squat kan du næsten altid presse et par ekstra reps ud, og det er her, at du virkelig kan få lov at smide nogle kilogram på vægtstangen. Det er ligeledes derfor, at bentræningen også egner sig godt til de såkaldte giant-sets. Et giant-set er et udvidet superset, hvor du udfører 3-4 forskellige øvelser lige efter hinanden uden pause. Det er en ekstremt udmattende teknik, der virkelig kan kickstarte din muskeltilvækst. Det kunne eksempelvis se sådan ud: Dødløft x 5 gentagelser Leg-curls x 10 gentagelser Back-extensions x 20 gentagelser Alle tre øvelser skal udføres direkte efter hinanden, hvorfor du er garanteret et uhyggeligt pump. Det er ligeledes ekstremt udmattende for din muskulatur, hvorfor du kan forvente store gains. Pre-exhaust super-set Vi har før skrevet om super-sets, da det er en effektiv og tidsbesparende træningsteknik. I forbindelse med bentræningen kan den også bruges, og her kan du med fordel anvende såkaldte pre-exhaust super-sets. Det lyder forfærdeligt kompliceret, men det er faktisk ret simpelt. Ideen er at du super-setter en isolationsøvelse med en flerledsøvelse, med henblik på øget udmattelse og muskeltilvækst. Hvis du ikke er vant til at træne på denne måde, så vil du uden tvivl blive øm nogle steder, hvor du ikke troede det var muligt. Pre-exhaust super-set kunne sådan her ud: Leg-extensions - supersettet med – Front squat Leg-curls - supersettet med – Goodmornings Denne teknik kan du også sagtens anvende i forbindelse med træning af andre muskelgrupper som eksempelvis bryst eller ryg. Drop-sets Det sidste tips du får med på vejen, er at anvende drop-sets I din træning. Benene kan tåle nogle umenneskelige tæsk, og muskeltilvækst kræver udmattelse af muskulaturen. Det er ligeledes derfor, at forskellige udmattelsesteknikker er så populære blandt bodybuildere. Drop-sets egner sig særligt godt til isolationsøvelser, hvor elementer som balance og koordination ikke er involveret. Det er ligeledes derfor, at du med fordel kan anvende drop-sets i øvelser som;
|