Madpakke
Sund madpakke
Lækker madpakke
KOST

Sunde tips

til madpakken

De fleste er nu ved at komme ind i rytmen efter sommerferien, og er så småt ved at vænne sig til, at der nu skal knokles på arbejde – og at nogle dage igen bliver lange at komme igennem. Men selvom arbejdet har meldt sin ankomst, så er det naturligvis ikke ensbetydende med, at du drosler ned for træningen og fremgangen. I denne artikel handler det derfor lidt om, hvad du kan have med i madpakken, når målet er store muskler og god energi til hele arbejdsdagen.


Godt med gode kulhydrater

Selvom kulhydraterne nogle gange omtales lidt negativt, så har de en fast del i den sunde madpakke. Kulhydraterne er nemlig essentielle i forhold til din træning, og de er med til at give dig den energi, som du skal bruge i løbet af dagen. Men, det skal naturligvis være de rigtige kulhydrater du har med i tasken; for ellers oplever du blot store udsving i dit energiniveau; og så bliver det hårdt at sidde på kontoret.

  • Gode kilder til kulhydrater inkluderer blandt andet;Grøntsager
  • Groft brød
  • Ris
  • Kartofler

Hvor mange gram kulhydrat du indtager i løbet af dagen, er naturligvis afgjort af mange forskellige variable, som fx; hvor meget du vejer, hvor aktiv du er, hvad dine træningsmål er og meget andet.


Få tilstrækkeligt med protein

Det er naturligvis ikke noget nyt, at du skal have nok protein. Det har du hørt før – men nu får du det repeteret alligevel. Protein hjælper dig til at opbygge muskelmasse, holde på den eksisterende muskelmasse under diæt – og så mætter protein mere end både kulhydrat og fedt. Du skal derfor også sørge for, at din fitness-madpakke indeholder tilstrækkeligt med protein; og du bør sigte efter at indtage protein til hvert måltid i løbet af dagen. Gå efter protein fra fødevarer som;

  • Kylling
  • Fisk
  • Magert oksekød
  • Æg

Det kan dog være lidt udfordrende nogle gange, at fylde madkassen op med førnævnte – så her kan du naturligvis supplere med proteinpulver. Det er ligeledes rigtigt godt, at indtage en proteinshake i forbindelse med et mellemmåltid, hvor det bare skal gå hurtigt.


Snack på sunde nødder i løbet af dagen

Det sunde fedt giver dig en masse fordele; og særligt når du skal præstere på arbejdet. De sunde fedtsyrer er nemlig med til at stabilisere dit blodsukker, og de har en positiv effekt på dine kognitive egenskaber. Men hvordan får man nok af det sunde fedt, når man sidder på kontoret hele dagen? En nem måde er, at du laver en lille pose blandede nødder, som du kan gå og snacke af i løbet af dagen. Du kan eksempelvis medbringe nogle blandede nødder, der sammen med en proteinshake udgør et godt og nærende mellemmåltid. Gode kilder til de sunde fedtsyrer er eksempelvis;

  • Cashew nødder
  • Paranødder
  • Mandler
  • Hasselnødder

En ting du dog bør være opmærksom på, er at du ikke indtager en hel masse af de saltede nødder; selvom de er billigere. De er nemlig ikke nær så sunde som de usaltede nødder, og hvis du har tænkt dig at bruge nødderne som en daglig snack – så er det værd at investere lidt ekstra i de usaltede variationer.

Er du klar til at komme på arbejde og holde frokostpause?

Opsummering

  1. Denne artikel fokuserer på sunde madvalg til studerende, der ønsker at opretholde deres træningsregime og energiniveau gennem en travl hverdag.
  2. Den understreger betydningen af gode kulhydrater som en essentiel energikilde. Anbefalede kilder til sunde kulhydrater inkluderer grøntsager, groft brød, ris og kartofler.
  3. Mængden af kulhydrater, der skal indtages, varierer afhængigt af personlige faktorer som vægt og aktivitetsniveau. Protein er også afgørende for at opbygge og vedligeholde muskelmasse.
  4. Gode proteinkilder omfatter kylling, fisk, magert oksekød og æg, og der opfordres til at indtage protein ved hvert måltid. For praktisk proteinindtag kan proteinpulver være en god løsning.
  5. Artiklen anbefaler også sunde nødder som snack for at opretholde blodsukkerbalancen og understøtte kognitive funktioner.
  6. Gode kilder til sunde fedtsyrer omfatter cashewnødder, paranødder, mandler og hasselnødder.
  7. Det anbefales at undgå saltede nødder til fordel for de usaltede versioner, da de er sundere, især som en daglig snack.
Populære produkter
+ 5 varianter
139 kr
Køb
Køb
20%
+ 26 varianter
183 kr
229 kr
Køb
Køb
+ 8 varianter
19 kr
Køb
Køb