3 overraskende måder at øge dit testosteronniveau påHvis du gerne vil have store muskler, så vil du formentlig også gerne have, at dit testosteronniveau er mere eller mindre højt. Det er som bekendt testosteron, der er med til at udvikle den mandlige krop – og testosteron er med til at opbygge muskelmasse, mindske fedtlagringen og øge seksualdriften. Det er med andre ord ikke ønskeligt, at sænke testosteronniveauet. Tværtimod.Men, de fleste forbinder testosteron med doping og anabole steroider – og selvom det da også øger dit testosteronniveau uden sammenligning, så er der naturlige veje til et højere testosteronniveau. Om end nogle af metoderne er mere eller mindre bemærkelsesværdige. Denne artikel tager udgangspunkt i denne opsummering fra den videnskabelige encyklopædi Examine, der undersøger og dokumenterer effekter af forskellige kosttilskud. Omgås skrukke kvinder Jep, en undersøgelse er kommet frem til, at mænd måske kan øge deres testosteronniveau ved at indtage duften fra en kvinde med ægløsning. Forskerne i forsøget spekulerer i, hvorvidt det er grundet hjernens opfattelse af fertilitet, at testosteronniveauet højnes. Se frække film Hvis du træner meget, så kan du bruge det som undskyldning for at se en masse frække film med letpåklædte damer. For det viser sig nemlig, at seksuel ophidselse har en positiv effekt på testosteronproduktionen. Ligeledes har forskere fundet frem til, at blot fire minutters erotisk film, kan påvirke din topvægt i squat. Tag på stranden inden træning Selvom D-vitamin fra solen kan have en positiv indvirkning på dit testosteron, så er det ikke derfor, at du skal tage en tur på stranden. Det er nemlig fordi, at du kan øge dit testosteronniveau ved at omgås og snakke med flotte piger. Det viser sig nemlig, at du kan øge dit testosteronniveau med op til 30 % efter blot fem minutters samtale med en attraktiv kvinde. |