Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

4 træningstips for kvinder

Det er blevet populært for kvinder at styrketræne, og gudskelov for det. For kvinder kan nemlig høste de samme fordele ved styrketræning som mænd – og så er det vel for de fleste mænd også en glædelig tilføjelse til centret (host host!).

Og som det gælder for vi mænd, så har forskellige kvinder også forskellige træningsmål; nogle vil være stærkere, nogle vil tabe sig og nogle vil være større. Men uanset hvad din (eller din kærestes, venindes eller moders) motivation for at træne er, så gælder der nogle principper, som kan hjælpe dig godt på vej.

#1 Lær de store øvelser
Uanset om du er mand eller kvinde, så er det imperativt, at du indlærer god teknik som noget af det allerførste. Selvom du er kvinde, så skal du ikke træne hele kroppen i maskine – i hvert fald ikke hvis du har håb om at få noget værdifuldt ud af din træning.

Derfor, hvis du gerne vil have det optimale ud af din træning, så får du helt styr på øvelser som:
  • Squat
  • Front squat (er lettere for begyndere at lære)
  • Bænkpres
  • Military Press
  • Dødløft
  • Bent-over rows
  • Armbøjninger
Ovenstående øvelser giver endda anledning til et træningsprogram i sig selv, og det er måske ikke et dårligt sted at starte.

#2 Find en træner
Den naturlige interesse for træning resulterer ofte i en masse læsning på nettet og i bøger – men selvom det er fantastisk at blive klogere på den front, så kan det ikke erstatte hands-on erfaring fra en kvalificeret træner.

Man kan vel sammenligne det lidt med at spille fodbold; det er de færreste, der står alene i baghaven med en fodbold, for dernæst at komme på landsholdet. Du ville aldrig forvente fremgang indenfor andre idrætsgrene uden en dygtig og engageret træner – så hvorfor forvente det samme indenfor styrketræning?

Givet, efter den første periode kan du finde inspiration fra flere forskellige steder, og dernæst sammensætte dit eget træningsprogram – men den bedste, nemmeste og mest forsvarlige måde at komme i gang på, er ved at blive instrueret og rettet på, af en personlig træner med praktisk erfaring.

#3 Benyt et begynderprogram i starten
Det gælder både for mænd og kvinder, at der skal vægt på stangen, hvis styrken skal øges. Desværre så florerer der myter om, at kvinder blive kæmpestore såfremt de skifter de lyserøde håndvægte ud med en vægtstang. Det er naturligvis lidt karikeret, men ikke desto mindre har mange kvinder en frygt for at udvikle ’mande muskler’. Det sker naturligvis ikke over natten, for så var der nok mange mænd, der ville supplere med en solid omgang østrogen.

Derfor, benyt et program med indbygget progression; altså en metode til konsistent at smide flere kilogram på vægtstangen. Der er mange forskellige at vælge imellem, men Bill Starr’s begynderprogram er ikke noget dårligt bud.

Når alt kommer til alt, så handler det om at flytte noget vægt. Find derfor et program du synes om, og klø på så snart du har lært korrekt teknik.

#4 Husk restitutionen
Selvom træningen ofte vurderes til at være den hårde del, så er det svært for mange kvinder (og mænd) at rette fokus mod restitutionen.

Derfor, hvis du gerne vil have det meste ud af din træning – så skal du også rette fokus mod restitutionsmetoder som eksempelvis:
  • Foam rolling
  • Dybe vejrtrækninger
  • Lav-intensitets aktiviteter som gang og cykling
  • Sove 7-9 timer hver nat
Er du indstillet på at arbejde hårdt i træningscentret, så giver det også kun mening, at du dedikerer dig til at skabe de perfekte rammer omkring din træning.  
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: