Myter omkring fitness der ikke er til at slippe af med!![]() Udstrækning forhindrer ømhed. Det var et klassisk fodboldtræner argument i miniputrækkerne, at man altid skulle strække ud efter træning for at forhindre ømhed. Der er dog ikke noget som helst videnskabeligt belæg for at dette skulle virke. Tværtimod kan udstrækning forårsage flere mikrooverrivninger, og gøre ømheden værre. Udstrækning er rigtigt godt hvis du vil være mere smidig, og det er også bedst at lave den statiske udstrækning efter træning, men ømheden har det altså ikke nogen positiv effekt på. Du må max træne en time. Denne myte hører man også tit instruktører sige, men de kan naturligvis have en interesse i at få folk hurtigt ud af centeret igen. At det skulle være skadeligt at træne mere end en time for dine resultater er der dog ikke noget evidens for i forbindelse med styrketræning. Kvinder kommer til at ligne bodybuildere hvis de styrketræner. Myten er nok ikke så udbredt længere, men man møder stadig piger der helst vil træne på zumba- og stephold af frygt for at de kommer til at ligne Arnold hvis de snuser til en håndvægt. Der er heldigvis ved at mange piger der demonstrerer at muskler på piger også er flot, så måske vi er ved at få bugt med den her! Derudover ligger den naturlige grænse for hvor store piger kan blive ikke særligt højt i forhold til mænd, på grund af de hormonelle forskelle. Du kan kun optage 20-30 gram protein pr måltid. Det er lidt uklart hvor det her stammer fra, men det holder i hvert fald ikke vand. Man kan sagtens optage mere protein i de enkelte måltider, og principper som intermittent fasting ville ikke kunne fungere hvis proteinindtaget skulle distribueres over hele døgnet. Træning virker kun hvis det er hårdt. Der kan bestemt være sandheder gemt i den her myte, men ofte bliver lette og teknikfokuserede sæt meget undervurderede. Især hvis man gerne vil være stærk i specifikke og teknisk krævende øvelser, kan der være mange fordele ved ikke at træne tungt eller udmattende hver gang. Hvis musklen er øm må den ikke trænes. Det kan være nødvendigt at varme lidt bedre op for at kunne træne ordentligt hvis musklerne er ømme, men derudover er der ikke nogen problemer i at træne en muskel der er øm. De restitutionsprocesser der er sat i gang i musklen bliver ikke aflyst fordi du påfører ny stimuli. Hvis du holder et par ugers pause fra træning af den en eller anden grund, vil musklerne nemt føles ømme flere dage efter du har trænet, men du kan sagtens klø på med mere træning alligevel. Du kan selv bestemme hvor du forbrænder fedtet fra. Den her stammer vist fra tv-shops gyldne æra hvor der blev solgt hulahopringe, mærkelige mavedimser og andet skrammel der alt sammen havde det formål at få den godtroende seer til at købe produktet i den tro at håndtagene på magisk vis ville forsvinde hvis produktet blev benyttet. Det er individuelt hvor man lagrer fedt henne og hvorfra man først smider det, men det er ikke noget man som sådan kan påvirke. En lav allround fedtprocent er den eneste sikre vej til at smide håndtagene. Se vores bedste tilbud lige nu: Klik her |