Derfor skal du huske din core-træningDe fleste af os springer ofte over mavetræningen i slutningen af programmet – og det kan da også være frygteligt kedeligt at komme igennem. Men der er faktisk nogle gode grunde til, at du skal huske din core-træning, for det gavner dig både i hverdagen og i træningslokalet. I denne artikel kigger vi derfor lidt på træningen af maven og lænden, så du har argumenterne i orden næste gang din træningsmakker vil for tidligt i bad.Hvad er core-træning? Når man normalvis bruger det populære udtryk core-træning, så referer man til maveregionen – og alle de muskler det nu indebærer; e.g. mavemusklerne, lænden og obliques. Disse muskler er med til at stabilisere din krop i stort set alle bevægelser du udfører, og core-træning er sådan set bare specifikt træning af førnævnte muskler. Hvorfor er det så vigtigt? Hvis disse stabilisator-muskler ikke er stærke og veltrænede, så repræsenterer det en række potentielle problemer for dig og din træning. Det kan blandt andet resultere i dårlig holdning, øget skadespotentiale og lænde-problemer. Ligeledes så bliver flere og flere danskere stillesiddende i deres arbejde, og det giver anledning til svage og assymmetiske muskler, som i sidste ende bidrager til (igen) dårlig holdning, øget skadespotentiale og rygproblemer. Hvem skal træne sin core? Ja, det burde alle sådanset; også selvom man ikke frekventerer et træningscenter. Men hvis du er vild med at styrketræne, bodybuilding eller fitness – så har core-træning også en anden funktion. Udover de generelle fordele forbundet med en stærk lænd og stærke mavemuskler, så kan det også have en positiv effekt på din styrke i øvelser som squat, bænkpres og dødløft. Der findes rigtigt mange forskellige øvelser til din core, og det er bestemt ikke alle øvelser, der er lige gode. Men som med alt andet, så er den bedste core-træning den træning, som du rent faktisk får udført. Du kan derfor komme rigtigt langt med et lille og simpelt øvelsesvalg, der til gengæld giver dig lyst til at træne. Eksempler på øvelser til din core-træning inkluderer:
|