Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

3 fordele ved unilateral træning

Overalt i fitnesscentrene ser du, at folk træner med vægtstænger og håndvægte – men er der nogen af dem, der træner unilateralt? Altså, træning hvor du bevæger den ene side uafhængigt af den anden? Nej, vel.

Men det kan måske være en god ide, for unilateral træning har en masse fordele, som du ikke bør snyde dig selv for. I denne artikel kan du komme unilateral træning nærmere, og læse 3 fordele ved unilateral træning.

Bedre stabilitet og balance
Unilateral træning stiller selvsagt store krav til din balance og stabilitet. Når du bevæger hver side uafhængigt af hinanden (fx i et 1-arms bænkpres med håndvægte), så bliver din koordinationsevne og dine stabilisatormuskler prøvet af.

Udover at det er med til at forbedre din balance og led-stabilitet – så er det også et stort plus for dig, der dyrker sport ved siden af din styrketræning; da øget stabilitet, koordination og balance er meget vigtige faktorer i mange sportsgrene.

Afsløring af muskulære ubalancer
Når du udfører et almindeligt bænkpres med en vægtstang, så bemærker du måske ikke, at den ene side løfter mere end den anden – men det gør du helt sikkert, hvis du udfører 1-arms bænkpres med håndvægte.

Unilateral træning er nemlig super effektivt i forhold til at afsløre muskulære ubalancer; og det kan redde dig fra en masse dumme skader på sigt – samtidig med at du bliver stærkere i takt med at forskellene udlignes.

Øget core stabilitet
Når du træner den ene side afhængigt af hinanden, så vil du automatisk aktivere dine core muskler som stabilisatorer (tænk fx split-squats, hvor du træner det ene ben uafhængigt af hinanden). Du tvinger altså nogle muskler omkring mave og lænd til at arbejde, som måske ikke
får den træning, som de har krav på.

Core træning er altid en positiv ting, da din mave og lænd blandt andet hjælper dig til at stabilisere rygsøljen, når du løfter tunge vægte.
 
 
Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: