Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse

For at gøre denne side og vores markedsføring mest relevant for dig anvender vi egne og tredjeparts-cookies til at lave statistikker, analysere besøg og huske dine foretrukne indstillinger. Ved at give dit samtykke tillader du, at vi anvender cookies, og at vi behandler personoplysninger, som indsamles via cookies. Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Find produkt ...
 
Kundeservice
Tlf. 81 11 46 49 Kl. 9.00-15.00
Tilbud Nyheder

Kim Kold: Fra Bodybuilding til Hollywood - af Mette Hvistendahl Munch

Denne artikel stammer fra Træningsmagasinet udgave 4.

Uden hverken uddannelse eller synderlig stor erfaring er den danske bodybuilder Kim Kold godt i gang med at lægge Hollywood ned og sætte ikoner som Dwayne ”The Rock” Johnson til dørs på størrelse, pump og brutalitet på lærredet. Næste skridt er jagten på en rolle i et Hollywooddrama.

Kim Kolds filmkarriere begyndte med en seddel på opslagstavlen i det nu hedengangne City Fitness på Islands Brygge. Her bodybuildede han sin krop fire gange om ugen dengang i 2007 og havde adskillige 
sceneoptrædener bag sig i bronzeringscreme og poseringsbukser foran hundredevis af mennesker. Tusindvis måske endda. Og måske var det også derfor, at han i et øjebliks overmod reagerede på opslaget på tavlen, der efterlyste en stor fyr til den danske kortfilm Dennis. Det var Kim Kold. En meget stor fyr. 193 centimeter høj og 155 kilo tung. Der gik dog ikke mange sekunder, før fortrydelsen indtraf. Det var alligevel ikke det samme at skulle spille en fremmed person foran snurrende kameraer. Han forsøgte at melde afbud, men instruktøren ville ikke acceptere det og af uforklarlige årsager, lykkedes det instruktøren at lokke Kim Kold af sted og give ham rollen. Men selv til premieren satte Kim Kold sig på sædet helt oppe i bagerste hjørne lige ved døren, så han kunne snige sig ubemærket ind, når lyset var slukket og være den første, der stormede ud, da filmen var slut. "Jeg var stolt af min indsats, men jeg følte mig ikke tilpas. Jeg var pludselig ikke professionel i det, jeg lavede og brød mig ikke om at se det", siger Kim Kold.
 


Pump med Vin Diesel

Fast and The Furious 6 er hans første Hollywoodfilm. 47 dage på set i rollen som superskurkens højre hånd. 12 timers arbejdsdage, et par timers transport til og fra location og et set, der er mindst ti gange så stort som i danske produktioner. På arbejdsdagene var der ikke tid til andet end at spise og være på. Træningen var reduceret til pump inden skærmtid, og da han hurtigt blev buddies med Vin Diesel, var der fri adgang til skuespillerens personlige træningstrailer, der fulgte dem rundt. "Forestil dig en trailer, der er 20 meter lang og ti meter bred med et lille træningscenter indeni; spejle, cardio, håndvægte, kabeltræk og alt, hvad man skal bruge til en god lille hyggetræning. Jeg gik tit ind og brugte bare ti minutter på at få lidt pump i muskulaturen og så videre til optagelse, siger Kim Kold. Op til rollen gainede han 12 kilo for at være så stor som overhovedet muligt. Han skruede op for den tunge styrketræning, men forsatte sit firedagssplit på bryst/biceps, ben/læg, ryg/nakke og skulder/triceps.

Hans ligevægtsindtag på 3500-4000 kalorier blev fordoblet, men han holdt sig til sin sædvanlige diæt af primært kylling, ris, æg og havregryn. "Når man er så stor, som jeg er, skal der ikke meget til for at gaine 12 kilo på tre måneder", siger Kim Kold.
 

Fokus på skuespillet

Mentalt var det en meget overkommelig opgave - både at skulle stå skarpt i de fire måneder, optagelserne stod på og være velforberedt til scenerne. Konkurrenceårene har gjort ham ekstremt fokuseret og leveringsdygtig, og på den måde var der ikke stor forskel på, om han skulle rive The Rock midt over foran kameraer og de 350 mand på settet eller stå på række og flexe med stærke mænd foran et dommerpanel. "Det er her, det er i dag, det er nu. Der er ikke en ny konkurrence i morgen, og vi tager ikke scenen om dagen efter, fordi varen ikke blev leveret. Man læser op, træder i karakter og leverer, men forberedelserne til en konkurrence er jo langt hårdere. Det er en ekstremsport, og jo mindre, man får at spise, jo mere trækker man sig ind i sig selv", siger Kim Kold.

Sidst han konkurrerede var i 2010 under optagelserne til den danske film ’10 timer til Paradis’. Han savner scenen. Det giver noget at være så fokuseret i tre til fire måneder af gangen, men narcisismen, perfektionismen og det menneskelige underskud er også forplumrende, og den daglige morgencardio i al slags vejr kan være svær at trække sig op til. Lige nu har skuespillet da også førsteprioritet og med en agent, eget produktionsselskab og base i Spanien, får han manuskripter ind ad døren og sender videocastinger af sted. Senest på et Hollywooddrama med Michael Caine og Kate Beckinsale i en noget andet genre end Fast and The Furious.

"Både produceren og instruktøren har spurgt efter mig, så jeg er spændt. Det er jo ingen hemmelighed, at det ikke er de største skuespiltalenter, der er med i actionfilm, og det er også okay. Jeg kunne bare godt tænke mig at få lov til at vise noget mere."
 

Kim Kold kampscene med The Rock i Fast & Furious 6

Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: