Mie Paulsen taler med Bodyman.dkDe hurtige:![]() Alder: 21 Arbejde: Jeg studerer på nuværende tidspunkt til lærer ![]() Hvordan kom du i gang med din træning?Jeg har trænet seriøst i ca. 3 år. Siden jeg var helt lille, har jeg været enormt glad for sport. Da jeg afsluttede folkeskolen, startede jeg på en idrætsefterskole. I den tid jeg var der, indførte skolen noget kostpolitik. Der blev sat grønne skilte ved det ”sunde”, gule ved det ”mellemsunde” og røde skilte ved ”mindre sunde”. Da jeg var mindre, var jeg ikke en af de mindste piger, så da jeg der fik chancen for at vælge sundt, tabe mig og ikke mindst dyrke en masse sport samtidig, så tog jeg den. Desværre greb jeg det helt forkert an. Trods alt det sport jeg lavede, spiste jeg alt for lidt, og hvis jeg spiste, så var det stort set kun salat. Jeg nedbrudte min krop, og gjorde alt for at tabe mig. Den første tid fik jeg ros for at have tabt mig de der 2-3 kg mange gerne lige vil af med, men det gik alt for vidt. Skolen kontaktede mine forældre, som også kunne se, at der var noget helt galt. Jeg var endt ud i en spiseforstyrrelse, men ville absolut ikke indrømme det. Min sport gik dårligt. Fra at være en af de bedste var jeg endt i den modsatte ende af skalaen. Jeg isolerede mig, havde ingen overskud, var konstant træt, og aldrig rigtig glad – jeg var blevet en helt anden! Efter jeg havde indset, hvor slemt det stod til fik jeg professionel hjælp. Jeg startede i et fitness center for at bygge min krop op igen, og fik mange kontakter i centeret. Jeg elskede at være der. Mange af dem, der trænede var atleter, og jeg så utrolig meget op til dem. Jeg begyndte at træne med dem, følge deres rytme og træne lige så seriøst som dem. Samtidig fik jeg indset, hvor stor en betydning den rigtige ernæring havde. Der skete ændringer på min krop, jeg havde for første gang succes i lang tid – jeg var glad! I dag er jeg selv en af atleterne, hvilket jeg er utrolig stolt af. ![]() Har du dyrket andet sport før styrketræningen?Som sagt har jeg altid været meget glad for sport. Det jeg har haft størst succes med udover fitness er håndbold og fodbold. Hvor får du din motivation fra?![]() Jeg har arbejdet hårdt for at bevise, at det er muligt at skabe en smuk og veltrænet krop - helt naturligt. Min motivation finder jeg ved at kunne være rollemodel for andre, der også træner. Derudover er det ikke alle, der har vedholdenheden til at kunne opnå konkurrenceniveau, og den faktor, at gøre noget, ikke alle kan – det er for mig en sejr. ![]() Hvilket træningsprogram har fungeret bedst for dig?Det må være mit nuværende program eller 4-split. Overordnet kører jeg omkring 4 sæt i hver øvelse, med ca. 8-12 gentagelser. Dette varierer dog en gang imellem, hvis jeg vælger at køre rigtig tungt! Så skæres der ned på gentagelserne, men til gengæld skrues der op for kiloene. Hvordan ser dit nuværende træningsprogram ud?Lige nu træner jeg en muskelgruppe af gangen.
![]()
|